Nyheder24.dk
Forside Indland Organisation i chok: “Den rekord ville vi helst ikke slå”

Organisation i chok: “Den rekord ville vi helst ikke slå”

Festive,Family,Dinner,Celebrating,Joyful,Gathering,christmas dinner, julemiddag, jul, kalkun, mad
Shutterstock

Nu træder Lidl til for at række en hjælpende hånd til trængt organisation

Lige nu læser andre

Julen nærmer sig, men for tusindvis af familier er der ikke råd til hverken and, gaver eller marcipan. Derfor bliver discountkæden Lidl nu en uventet redningsplanke. Gennem Blå Kors’ julehjælp skal gavekort til kæden sikre, at børn stadig får en jul, de kan huske. Det fortæller JydskeVestkysten.

5000 ansøgninger på under 24 timer

På bare ét døgn har mere end 5.000 familier søgt om julehjælp hos Blå Kors. Det er rekord og langt over sidste års niveau. I Syd- og Sønderjylland alene har næsten 500 familier allerede sendt en ansøgning, og især Esbjerg og Kolding topper listen.

Hver ansøger håber på ét bestemt kort: et gavekort på 700 kroner til Lidl, der kan bruges på både mad og julegaver. Ordningen betyder, at de mest pressede børnefamilier får frihed til selv at vælge, hvordan julen skal se ud – uden at skulle stille sig i kø til uddeling af pakker eller poser.

“En stigning vi har frygtet”

Generalsekretær i Blå Kors, Morten Skov Mogensen, kalder udviklingen bekymrende:

“Det er jo en stigning, som vi har frygtet, og en rekord, som vi ikke ønsker at slå. Men det er jo bare et billede på, at der er rigtig mange trængte familier, som er pressede, og som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og så hænger julen heller ikke sammen.”

Børnefamilier hårdt ramt

Læs også

De stigende fødevarepriser og ændrede kontanthjælpsregler har ramt mange børnefamilier hårdt.

Derfor bliver samarbejdet mellem Blå Kors og Lidl en konkret håndsrækning, som både giver værdighed og julestemning tilbage til dem, der har allermindst.

Ads by MGDK