Jens Asbjørn Bøgen
Efterhånden som spændingerne mellem Washington, Kyiv og Moskva tager til, er der opstået forvirring over en artikel, der antyder, at USA i al hemmelighed har ophævet restriktionerne for Ukraines brug af vestlige langtrækkende missiler.
En historie fra Wall Street Journal onsdag hævdede, at USA i al stilhed havde givet Ukraine tilladelse til at bruge langtræksmissiler inden for russisk territorium. Ændringen, hed det, ville gøre det muligt for Kyiv at angribe energi-, militær- og industrimål langt bag frontlinjen.
Britiskproducerede Storm Shadow-missiler, der kan ramme mål mere end 180 mil væk, skulle angiveligt allerede være blevet brugt til at ramme en raketbrændstoffabrik i Brjansk og have forårsaget alvorlige skader.
Ifølge amerikanske embedsmænd, der er citeret i rapporten, skulle general Alexus Grynkewich, den øverste amerikanske kommandør i Europa og Natos militære chef, have enekompetence til at godkende sådanne angreb. Washington ville dog stadig bevare delvis kontrol gennem sine måludvælgelsessystemer.
Bekræftelse fra Det Hvide Hus
En embedsmand i Det Hvide Hus syntes at bekræfte ændringen og sagde til Journal:
”Dette er en krig, der aldrig ville være opstået, hvis præsident Trump havde været præsident – noget, præsident Putin selv har erkendt – og præsident Trump forsøger at få den standset. Præsidenten forhandlede også en historisk aftale på plads, som gør det muligt for Natos allierede at købe amerikanskproducerede våben.”
Regeringens offentlige holdning er dog fortsat uklar, da hverken Pentagon eller Udenrigsministeriet har udsendt en officiel udmelding. Ifølge rapporten blev beslutningen truffet i stilhed for at undgå at øge spændingerne med Moskva.
Trump slår igen
Trump reagerede inden for få timer og kaldte Wall Street Journals rapport falsk.
”Historien i Wall Street Journal om, at USA skulle have godkendt, at Ukraine får lov til at bruge langtræksmissiler dybt inde i Rusland, er FAKE NEWS!” skrev han på Truth Social.
Artiklen fortsætter nedenfor.
”USA har intet at gøre med de missiler – uanset hvor de måtte komme fra, eller hvad Ukraine gør med dem!” tilføjede han. Kommentaren distancerede i praksis hans administration fra enhver direkte involvering i Kyivs angreb.
Hans afvisning kom, efter at han havde aflyst et planlagt fredsmøde med Vladimir Putin i Budapest, som han afviste som et ”spildt møde”, efter at Rusland havde nægtet at drøfte en våbenhvile.
Anspændt diplomati
Ukraine havde for nylig søgt om tilladelse til at købe amerikanske langtræksmissiler af typen Tomahawk, men anmodningen blev afvist i sidste uge. Efter anspændte samtaler i Det Hvide Hus skulle præsident Zelenskyj angiveligt have forladt mødet uden nye tilsagn.
På trods af dette forbereder Washington sig på at øge det økonomiske pres mod Moskva. Finansminister Scott Bessent meddelte, at nye sanktioner mod Ruslands største energiselskaber, Rosneft og Lukoil, vil blive indført inden for få dage.
I en udtalelse sagde Bessent:
”Nu er det tid til at standse drabene og indføre en øjeblikkelig våbenhvile. I lyset af præsident Putins afvisning af at afslutte denne meningsløse krig indfører Finansministeriet sanktioner mod Ruslands to største olieselskaber, som finansierer Kremls krigsmaskine.”
Han tilføjede, at yderligere tiltag kan følge om nødvendigt for at ”støtte præsident Trumps indsats for at få afsluttet endnu en krig.”
