Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nyt supermarked åbner i Danmark: Vil tilbyde de billigste dagligvarer

Nyt supermarked åbner i Danmark: Vil tilbyde de billigste dagligvarer

register,supermarket,girl,kassemedarbejder,supermarked,pige
Shutterstock.com

Nu åbner butikken, der vil være billigst.

Lige nu læser andre

Det er blevet dyrt at fylde indkøbsposen. Mange kender følelsen af bare at ville hente en liter mælk, lidt smør og en pakke rugbrød, men alligevel ende med en kvittering, der trækker tænder ud.

Priserne på dagligvarer har for alvor mærket inflationens bid, og for mange danskere er der kommet mere fokus på, hvor pengene bruges.

Derfor er det ekstra kærkomment, når supermarkeder melder ud, at de vil gøre hverdagen billigere.

Nu melder endnu en kæde sig klar med både lavere priser og en ny butik, der slår dørene op.

Plads til både prisbevidsthed og julestemning

Torsdag den 6. november klokken 8 åbner Lidl en ny butik på Klosterparks Allé i Ringsted.

Læs også

Den er bygget efter kædens nyeste koncept med brede gange, lyse lokaler og stort fokus på friske varer. Og som altid lover Lidl priser i den absolut lave ende.

Det er butikschef Tobias Viktor Torp Lubrin, der skal stå i spidsen for den nye butik.

Han kender byen godt efter tre års erfaring i Lidls tidligere Ringsted-butik på Odinsvej.

Nu vender han tilbage med ambitionen om at tilbyde borgerne det bedste fra Lidl-universet.

“Vi ved, at mange danskere har fokus på økonomien, især op til jul. Derfor er vores vigtigste opgave at give kunderne mest muligt for pengene. I Lidl skal du kunne købe alt til julemiddagen og hverdagen billigst muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Tobias Viktor Torp Lubrin i en pressemeddelelse.

Landsdækkende prisfald

Læs også

Lidl har netop sat priserne ned på over 100 af de mest populære hverdagsvarer som kød, kaffe, rugbrød og smør. De prisfald gælder naturligvis også i den nye butik i Ringsted.

“Jeg glæder mig helt vildt til at åbne i Ringsted og til at give kunderne et sted, hvor det kan mærkes, at hver krone rækker længere,” siger butikschefen, der også fremhæver butikkens frugt- og grøntafdeling samt friskbagt brød fra morgenstunden som centrale elementer i den nye butik.

Med omkring 20 medarbejdere er teamet klar til at tage imod byens kunder med åbningstilbud, julestemning og masser af energi.

Ads by MGDK