Nyheder24.dk
Forside Nyheder Bank melder glædeligt nyt ud: Nu kan du få penge...

Bank melder glædeligt nyt ud: Nu kan du få penge tilbage, når du handler

Dankort, credit card, payment, betaling, kassen, supermarked, penge
Shutterstock

Ny smart løsning fra banken kan give dig penge tilbage.

Lige nu læser andre

For mange danskere er det blevet sværere at få økonomien til at hænge sammen.

Priserne på dagligvarer er steget markant, og det mærkes tydeligt i husholdningsbudgettet.

Selv små indkøb kan hurtigt løbe op, og mange forsøger derfor at finde nye måder at få lidt mere ud af deres penge på.

Nu introduceres en løsning, der uden ekstra indsats kan give forbrugerne lidt luft i økonomien.

Danske Bank lancerer i samarbejde med Loyalty Key en ny cashback-ordning, som betyder, at bankens privatkunder kan få penge tilbage, når de handler eller rejser.

Læs også

Ordningen gælder køb foretaget med Mastercard og er tilgængelig for alle kunder over 18 år, skriver de i en pressemeddelelse.

Få penge retur automatisk

Cashback-løsningen giver kunderne en procentdel af købsbeløbet retur, når de handler i mere end 1700 udvalgte butikker, restauranter og webshops i Danmark – samt ved hotelbooking verden over.

Hver uge tilføjes nye partnere til ordningen, som dækker alt fra dagligvarer og elektronik til rejser og oplevelser.

Cashbacken optjenes automatisk og udbetales, når beløbet overstiger 100 kroner. Alt dette kan følges direkte i mobilbanken, hvor kort tilmeldes med få klik.

“Vi har hele tiden fokus på at give vores kunder de bedste produkter og løsninger. Det gælder også inden for betalinger, hvor kunderne kan vælge blandt de løsninger, der passer bedst til netop deres behov og ønsker. Med Cashback giver vi kunderne mulighed for at få mere ud af deres hverdag – ikke ved at bruge mere, men ved automatisk at få penge tilbage på de køb, de allerede foretager,” siger Mark Wraa-Hansen, direktør for Danske Banks privatkunder.

En løsning til en presset tid

Læs også

Ifølge Loyalty Key, som står bag teknologien, er målet at gøre det nemt og overskueligt at spare penge på helt almindelige køb.

“Danske Bank er allerede digitalt innovative og dygtige til at skabe værdi for deres kunder, og sammen håber vi at kunne give rigtig mange danske forbrugere mere værdi, når de handler og rejser,” siger Nickolai Hoff, CEO i Loyalty Key.

Med stigende priser og et øget behov for smarte løsninger kan cashback vise sig at være et kærkomment pusterum for mange danskere.

Ordningen er tilgængelig fra i dag og kræver kun et aktivt Mastercard og adgang til mobilbanken.

Ads by MGDK