Nyheder24.dk
Forside Kendte Bubbers løn afsløret: Så mange penge tjener han om måneden

Bubbers løn afsløret: Så mange penge tjener han om måneden

Bubbers løn afsløret: Så mange penge tjener han om måneden
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Nu ruller pengene ind for Bubber.

Lige nu læser andre

For ti år siden stod Bubber uden job og med en usikker fremtid.

I dag kan den 60-årige tv-profil til gengæld glæde sig over et økonomisk comeback, der tydeligt viser, at han har fået styr på forretningen igen.

Ifølge det nyeste regnskab for hans virksomhed Bubber Unlimited ApS har både omsætningen og egenkapitalen fået et markant løft det seneste år.

Den tidligere tv-vært har i perioden hævet 605.000 kroner i personaleomkostninger – hvilket svarer til en månedsløn på lidt over 50.000 kroner.

Det er det bedste resultat, Bubber har kunnet fremvise i mere end et årti, skriver B.T.

Bedste resultat i årevis

Læs også

Udover den faste løn har han også udbetalt et udbytte på 67.500 kroner. Når både skat og udgifter er betalt, står han tilbage med et overskud på knap 250.000 kroner.

Det er ifølge regnskabet hans stærkeste økonomiske resultat siden 2017.

Samtidig er egenkapitalen vokset betydeligt og lyder nu på over 866.000 kroner. Et solidt beløb, der viser, at Bubber igen har fået økonomisk vind i sejlene efter flere turbulente år.

Virksomheden, som Bubber har ejet alene siden 1990, har haft forskellige profiler omkring sig gennem tiden. Blandt andre Michael Rasmussen og Shu-bi-dua-forsanger Michael Bundesen sad tidligere i bestyrelsen.

Et liv med både tv og turbulens

Bubber, der egentlig hedder Niels Christian Meyer, blev landskendt i 90’erne gennem programmer som Bubbers Badekar og senere Snurre Snups Søndagsklub og Danmark ifølge Bubber.

Læs også

De seneste år har han bevæget sig væk fra de store tv-skærme og arbejdet mere bag kulissen som producent og konferencier.

Privat har han også været igennem en del op- og nedture. I 2019 vakte det stor opmærksomhed, da hans ægteskab med Christina Ibsen endte i skilsmisse, efter det kom frem, at han ventede barn med sin nuværende hustru Signe.

Men trods dramatik og karrieremæssige bump er regnskabet et tydeligt tegn på, at Bubber igen står stærkt – både økonomisk og professionelt.

Ads by MGDK