Jem & fix har nu udsendt en advarsel.
Det er nu blevet tid til at spidse ører, da jem & fix har udsendt en advarsel via appen ‘Mit digitale selvforsvar’, som gælder samtlige danskere.
Sagen er den, at der er falske mails og beskeder i omløb, hvori der står, at du har vundet en konkurrence, skal teste et produkt eller noget helt tredje.
Såfremt du har modtaget beskeden, skal du slette den, skriver jem & fix i advarslen.
Her kan du læse hele advarslen:
“Der er falske mails og beskeder i omløb, hvor afsender ser ud til at være jem & fix.
Henvendelsen kan fx handle om, at man skal teste et produkt, har vundet en konkurrence eller kan deltage i et spørgeskema ved klik på et link.
VIGTIGT:
-
Vores mailadresser ender på @jemfix.com.
-
Vi hedder jem & fix med små bogstaver Læs teksten. Er der formuleringer, som ikke giver mening, så er den måske oversat af en computer.
-
Vi spørger ALDRIG efter personfølsomme oplysninger eller kontooplysninger, medmindre du er ved at foretage et køb på vores hjemmeside.
-
Vi vil ALDRIG anmode om dine oplysninger via et link.
Hvis du er usikker på oprigtigheden af en henvendelse, skal du ikke klikke på links, men blot slette mailen/beskeden.”
Herunder kan du se et eksempel på den besked, der er i omløb.
