Twist i “kapring” af Ryanair-fly: Putins ven siger, at den tilbageholdte var undercoveragent

Fire år efter at et Ryanair-fly blev tvunget til at lande i Minsk, har Alexander Lukasjenko indrømmet, at en KGB-agent var om bord, skriver Express.co.uk.

Erkendelsen kaster nyt lys over en hændelse, der bredt er blevet fordømt som en “statsstøttet kapring”, og rejser nye spørgsmål om motiverne bag den.

Et omdirigeret fly

I maj 2021 blev et Ryanair-fly, en Boeing 737 på vej fra Athen til Vilnius, pludselig beordret til at lande i Minsk, efter at de belarusiske myndigheder hævdede, at der var en bombetrussel.

Et MiG-29-jagerfly opfangede flyet, som havde 132 passagerer om bord.

To passagerer – oppositionsaktivisten Roman Protasevitj, dengang 26 år, og hans kæreste, den russiske jurastuderende Sofia Sapega, 23 – blev tilbageholdt efter landingen. Resten af passagererne fortsatte deres rejse nogle timer senere.

Internationale regeringer fordømte straks hændelsen og beskrev den som et brud på civil luftfartslovgivning og en handling af statslig intimidering.

Kraftige internationale reaktioner

Ifølge Den Europæiske Union og andre vestlige regeringer udløste den tvungne omdirigering omfattende sanktioner mod Belarus, herunder restriktioner for det statslige flyselskab Belavia.

Sanktionerne anslås at have kostet landet op til 10 % af dets BNP og yderligere forværret dets økonomiske isolation.

Trods den internationale fordømmelse hævder Lukasjenko nu, at operationen var en efterretningsmission:

”Vi tilbageholdt oppositionslederen Protasevitj. Men i virkeligheden er han vores efterretningsofficer. Jeg godkendte personligt operationen.”

Han sagde, at Protasevitj havde ”arbejdet undercover blandt oppositionen i eksil”, mens Sapega angiveligt ikke kendte til hans reelle rolle.

En anden version

Protasevitj havde længe været betragtet som dissident og redaktør for en populær regeringskritisk Telegram-kanal. Hans anholdelse blev set som en del af Lukasjenkos nedslag mod systemkritikere efter det omstridte præsidentvalg i 2020.

Kort efter sin tilbageholdelse optrådte han på belarusisk statsligt tv, hvor han tilstod forbrydelser og roste Lukasjenko – med synlige mærker på håndleddene, som menneskerettighedsorganisationer forbandt med tortur.

I maj 2023 blev Protasevitj idømt otte års fængsel for ”ekstremistiske aktiviteter”, men blev benådet få uger senere.

Hans nye udtalelse – ”Ja, jeg kan bekræfte disse oplysninger, men lige nu kan jeg ikke sige mere” – synes at støtte Lukasjenkos seneste påstand.

Efterspil og sanktioner

Sapega blev sigtet for ”at tilskynde til socialt had” og for at have lækket persondata. Hun fik en fængselsstraf på otte år, men blev benådet 13 måneder senere og sendt tilbage til Rusland.

Ryanairs administrerende direktør Michael O’Leary beskrev hændelsen i 2021 som en ”statsstøttet kapring” og sagde, at piloten reelt ikke havde noget valg andet end at efterkomme ordren.

Den påståede bombetrussel, som retfærdiggjorde omdirigeringen, blev senere af luftfartseksperter afvist som ubegrundet.

Sanktionerne mod Belarus er stadig gældende og retter sig fortsat mod Belavia og andre statslige enheder. Episoden har yderligere cementeret Lukasjenkos ry som international paria og tydeliggjort de høje omkostninger ved regimets efterretningsoperationer.

En dyr operation

Hvis Protasevitj virkelig arbejdede for det belarusiske KGB, synes den tvungne landing at have slået spektakulært fejl.

Aktionen udløste international vrede, påførte økonomiske tab og skadede Minsks diplomatiske omdømme – uden nogen åbenlys strategisk gevinst.

Den belarusiske sikkerhedstjeneste, som stadig bærer sit sovjetiske navn KGB, har fortsat et frygtet ry for overvågning og undertrykkelse.

Lukasjenkos seneste afsløring – fire år efter omdirigeringen – ændrer fortællingen om en af Europas mest berygtede moderne luftfartshændelser.

Kilder: BBC, Reuters, AP, Express.co.uk