Jens Asbjørn Bøgen
Det reelle tal kan være endnu højere.
Ukraines sikkerhedstjeneste oplyser, at den har opnået en af sine største militære succeser i 2025 ved at ødelægge næsten halvdelen af Ruslands luftforsvarssystemer af typen ”Pantsir-S1”.
Udmeldingen understreger det, som Kyiv beskriver som en stigende sårbarhed i Moskvas forsvarsnetværk.
En strategisk prioritet
Ifølge Defense Romania oplyste chefen for den ukrainske sikkerhedstjeneste (SBU), Vasyl Maljuk, tallene den 31. oktober under en orientering med præsident Volodymyr Zelenskyj.
Han sagde, at operationen for at ødelægge ”Pantsir”-systemerne var blevet et af landets vigtigste militære mål, personligt beordret af præsidenten.
Maljuk forklarede, at ”Pantsir”-komplekserne er Ruslands mest effektive våben mod ukrainske langtrækkende droner, der opererer dybt inde på besat territorium.
”Foran os står, lad os indrømme det, fjendens meget stærke luftforsvar. Det er netop ’Pantsir’-systemerne, der fungerer mest effektivt mod vores langtrækkende droner,” sagde han.
Ifølge Maljuk er Ruslands afhængighed af disse systemer nu vendt mod landet selv. Han tilføjede, at Rusland producerer omkring 30 sådanne komplekser om året, men at ”antallet af ødelagte systemer overstiger russernes produktionskapacitet markant.”
Denne tabsrate, påpegede han, udgør en alvorlig svækkelse af Ruslands beskyttende ”paraply” over kritiske strategiske aktiver.
Bekræftet gennem åbne kilder
Uafhængig overvågning ser ud til at understøtte Ukraines påstande. Det hollandske militæranalysesite Oryx, der sporer verificerede materieltab, har bekræftet ødelæggelsen af mindst 35 ”Pantsir-S1”-systemer siden begyndelsen af den fuldskala krig.
Maljuk bemærkede, at det reelle tal sandsynligvis er højere, da ikke alle tab dokumenteres offentligt.
”Pantsir-S1”, som blev taget i brug i 2012, er et kortdistance-luftforsvarssystem, der kombinerer to 30 mm automatiske kanoner med tolv styrede missiler. Det kan ramme fly og droner op til 20 kilometer væk og i højder op til 15 kilometer. Den moderniserede version, ”Pantsir-S2”, udvider radarens rækkevidde til over 40 kilometer.
Rusland har brugt disse systemer i Ukraine siden 2014, blandt andet under slaget om Debaltseve i Donbas.
Angreb på økonomiske mål
Maljuk forbandt også luftforsvarskampagnen med SBU’s bredere indsats for at forstyrre Ruslands økonomiske og militære infrastruktur.
Han sagde, at de ukrainske styrker i år har gennemført omkring 160 succesfulde angreb bag fjendens linjer, hovedsageligt rettet mod olie- og gassektoren, som han beskrev som udgørende ”90 procent af Den Russiske Føderations forsvarsbudget.”
Alene mellem september og oktober ramte ukrainske droner 20 vigtige mål, herunder seks raffinaderier, to olieterminaler, tre lagre og ni pumpestationer.
Ifølge ukrainske estimater har angrebene allerede reduceret Ruslands leverancer af olieprodukter med mere end 20 procent og midlertidigt sat 37 procent af landets raffinaderikapacitet ud af drift, hvilket fik Moskva til at indføre et forbud mod benzineksport frem til årets udgang.
Fortsatte dybe angreb
De seneste operationer har vist, hvordan ødelæggelsen af ”Pantsir”-systemerne har banet vejen for dybere ukrainske droneangreb.
I slutningen af oktober ødelagde SBU’s specialoperationscenter ”A” ifølge rapporter russiske luftforsvarsstillinger på det besatte Krim.
Omtrent samtidig ramte en ukrainsk selvmordsdrone af typen RAM-2X et russisk system ved Luhansk lufthavn, mere end 100 kilometer bag frontlinjen.
Maljuk sagde, at disse operationer blot markerer begyndelsen. SBU, tilføjede han, vil fortsætte med at angribe dybt inde på russisk territorium med ”nye midler og metoder”, nu hvor en af Moskvas mest effektive forsvarslinjer er blevet betydeligt svækket.
Kilder: Ukraines præsidentkontor, Reuters, BBC, Oryx, AP.
