Jens Asbjørn Bøgen
Det Internationale Energiagentur anslår, at gentagne droneangreb har reduceret Ruslands raffinaderikapacitet med omkring 500.000 tønder om dagen.
Krigen mellem Rusland og Ukraine er gået ind i en uforudsigelig ny fase, efterhånden som fireårsdagen for den fuldskala krig nærmer sig.
For første gang i næsten fire år er Moskva blevet taget på sengen, mens ukrainske styrker rammer dybt inde på russisk territorium.
Ifølge Euronews har en bølge af langtrækkende droneangreb fra Ukraine nået længere end nogensinde før, siden konflikten begyndte i 2022, og forårsaget alvorlige skader på Ruslands vitale energiinfrastruktur.
Ny rækkevidde, nye mål
De seneste ukrainske operationer har fokuseret på olieraffinaderier, brændstofdepoter og logistiske knudepunkter over hele Rusland.
Disse ubemandede luftfartøjer, bygget i små værksteder spredt over landet, kan nu tilbagelægge længere afstande end nogensinde før.
Militæranalytikere siger, at angrebene allerede har forstyrret brændstofforsyningen, hvilket har ført til mangel og rationering i flere russiske regioner – og afsløret svagheder i Moskvas indenlandske infrastruktur.
Vestlige eksperter, citeret af Carnegie Endowment, rapporterer, at ukrainske droner har ramt mindst 16 store russiske raffinaderier og påvirket næsten 38 procent af landets raffinaderikapacitet.
Selv om mange anlæg genoptog driften inden for få uger, har de gentagne angreb tvunget Rusland til at trække på ubrugt kapacitet og brændstofreserver for at opretholde produktionen.
En skiftende slagmark
Den fornyede dronekampagne har givet Kyiv en symbolsk og taktisk fordel.
Mens amerikanske og europæiske sanktioner fortsat lægger pres på Ruslands olieeksport, presser Ukraine på i Washington for at få langtrækkende Tomahawk-missiler til at udvide sin slagkraft.
Præsident Volodymyr Zelenskyj sagde til journalister, at Ukraines forbedrede rækkevidde “forvolder reel skade” og tvinger Kreml til at importere brændstof og reducere eksporten.
”Vi mener, at de har mistet op til 20 procent af deres benzinreserver – direkte som følge af vores angreb,” sagde han på en pressekonference i Kyiv.
På en hemmelig affyringsplads så en kommandør, kun kendt under kaldesignalet ”Fidel”, gennem natkikkerter, mens droner steg op mod nattehimlen.
”Droner udvikler sig,” sagde han. ”I stedet for at flyve 500 kilometer flyver de nu 1.000. For os er dette en hellig mission.”
Ingeniørkunst som revolution
Størstedelen af Ukraines droneflåde produceres nu i landet. Blandt dem er Liutyi, en natangrebsmodel med pølseformet krop og trekantet hale.
Selvom den ser beskeden ud, er den blevet et nationalt symbol på opfindsomhed og udholdenhed – og har endda været afbildet på et nyligt udgivet frimærke.
Flyets modulopbyggede design gør det let at tilpasse og skjule, en afgørende faktor for at omgå Ruslands tætte luftforsvarsnetværk. Nogle modeller har fordoblet deres rækkevidde på et år og når nu rutinemæssigt 1.000 kilometer ind på russisk territorium – langt ud over de vestlige grænseområder, der engang markerede Ukraines yderste rækkevidde.
Den strategiske drejning
Udviklingen af Ukraines droner har også ændret krigens økonomiske dynamik.
Mens langtrækkende UAV’er tidligere kostede flere hundrede tusinde dollars, kan de nu bygges for omkring 55.000 dollars (47.000 euro), hvilket gør dem til et omkostningseffektivt våben mod Ruslands dyre luftforsvarssystemer.
”Ukraine bliver stadig mere effektivt til at føre krig inde i Rusland,” sagde Adriano Bosoni, analysechef hos det globale risikorådgivningsfirma RANE. ”I det meste af krigen har Rusland arbejdet ud fra den antagelse, at dets eget territorium var sikkert. Det er ikke længere tilfældet.”
Det Internationale Energiagentur anslår, at gentagne droneangreb har reduceret Ruslands raffinaderikapacitet med omkring 500.000 tønder om dagen – et tab, der kan få langsigtede konsekvenser for Moskvas krigsindsats.
