Jens Asbjørn Bøgen
Efterhånden som yngre russere falder ved fronten i Ukraine, kan en aldrende befolkning og en svindende gruppe af mænd i kampdygtig alder paradoksalt nok hjælpe Vladimir Putin med at bevare kontrollen derhjemme.
Ruslands fuldskala invasion af Ukraine begyndte den 24. februar 2022 og er på vej til at gå ind i sit fjerde år i februar 2025.
Internationale og ukrainske myndigheder rapporterer om vedvarende civile tab og store militære tab på begge sider; dog er uafhængigt verificerede samlede tal fortsat begrænsede.
Efterretninger tyder på, at de russiske tab er astronomiske. Den russiske hær offentliggør ingen tal om sine tab, og det er svært uafhængigt at bekræfte de mere end en million russiske soldater, som ifølge Ukraines forsvarsministerium er blevet dræbt eller såret.
Én ting ved vi dog: Den russiske hær mister soldater i et svimlende tempo – og paradoksalt nok kan det være netop det, der redder præsident Vladimir Putin fra at blive væltet.
Teenagere sendt i døden
I juli rapporterede BBC Rusland, at selv mænd helt ned til 18-årsalderen bliver sendt for at kæmpe i Ukraine. Mange af dem var kontraktsoldater, ikke værnepligtige.
BBC Ruslands undersøgelse viste, at mindst 2.800 russiske mænd i alderen 18–20 år har mistet livet i Ukraine.
Flere rapporter har vist, at det russiske uddannelsessystem er ved at blive forvandlet til en propagandamaskine, der forbereder unge russere på krig.
Fra den 1. september 2024 indførte russiske gymnasier faget “Grundlæggende sikkerhed og nationalt forsvar”, som omfatter basal militærtræning såsom våbenhåndtering og betjening af droner.
Værnepligtsalderen i Rusland er 18–30 år i henhold til en lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024, men ser man på alderen på de soldater, der kæmper i Ukraine, er værnepligtige ikke de eneste, der deltager i invasionen.
Gennemsnitsalderen stiger
I 2024 rapporterede det uafhængige medie Verstka, at andelen af rekrutter i den russiske hær over 45 år er stigende.
I marts 2025 skrev The Red Line Podcast, at gennemsnitsalderen blandt russiske tropper udsendt til Ukraine er steget – fra omkring 20 år i begyndelsen af krigen til nu 36 år.
Andre kilder, såsom The Moscow Times, indikerer, at gennemsnitsalderen blandt nye kontraktsoldater er steget, og at mange nu er i slutningen af 40’erne eller 50’erne. Pålidelige tal for en gennemsnitlig alder i hele hæren er dog ikke tilgængelige.
Årsagen til dette er sandsynligvis en stigning i antallet af kontraktsoldater, der søger store hvervebonusser.
Men alderen på de russiske rekrutter er ikke det eneste, der stiger.
En aldrende befolkning
Ifølge Worldometer er medianalderen i den russiske befolkning i 2025 på 40,3 år.
Det er næsten fire år mere end i 2005 (36,4) og 1,2 år mere siden krigens begyndelse (39,1 i 2022).
Lægger man en faldende fødselsrate oveni, bliver den russiske befolkning samlet set ældre – en demografisk krise, der lægger et massivt pres på det russiske samfund.
Det er også noget, der kan få Putin til at føle sig mere tryg i forhold til risikoen for en ny russisk revolution.
Hvem ville gribe høtyvene?
Ifølge den Russiske Imperiums folketælling fra 1897 var medianalderen i Rusland før revolutionen i 1917 21,16 år.
Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige levealder i Rusland på det tidspunkt kun var 34 år, men befolkningen som helhed var betydeligt yngre end i dag.
Efterhånden som hundredtusinder af unge mænd sendes til Ukraine for at kæmpe og måske dø eller blive såret, falder antallet af unge mænd, der er villige til at tage våben i hænderne mod regimet – og historisk set har mænd været de primære deltagere i revolutioner.
Kvinder har også spillet afgørende roller gennem historien, primært som sanitetspersonale og inden for logistik, selvom nogle også har taget våben og kæmpet.
Tiderne har dog ændret sig. I takt med det stigende antal kvindelige professionelle soldater verden over kunne kvinder naturligvis også starte en revolution.
Men antallet af kamptrænede kvinder i Rusland er fortsat bemærkelsesværdigt lavt.
Færre end 1 ud af 20
I maj 2020 var mindre end 5 % af de aktive russiske styrker kvinder – altså færre end 1 ud af 20.
Derudover rapporteres det ofte, at kvinder i den russiske hær anvendes i støttefunktioner på grund af samfundsnormer.
Utilfredsheden vokser, men er der nok kampklare russere?
Det uafhængige meningsmålingsinstitut Levada har konsekvent fundet et højt erklæret støtteniveau til de væbnede styrkers handlinger, mens to tredjedele af de adspurgte nu går ind for fredsforhandlinger.
I august 2025 ønskede 27 % at fortsætte kampene.
Men gentagne ukrainske angreb på den russiske energiinfrastruktur begynder at påvirke befolkningen, og ifølge Express rapporteres der nu om uro og omfattende tyverier i fjerntliggende områder af Rusland.
Borgerne i Sankt Petersborg og Moskva mærker dog ikke krigens fulde konsekvenser, hvilket gør det usandsynligt, at et oprør vil bryde ud dér.
Et argument lyder, at selv hvis et oprør skulle opstå – hvem ville så gribe til våben, når de fleste kamptrænede mænd befinder sig i Ukraine?
Eller som den lettiske officer Jānis Slaidiņš sagde i et afsnit af TV24-programmet Aktuelle spørgsmål om krigen i sidste måned:
“Hvem skal lave en revolution – gamle kvinder?”
Kilder: Britannica; Kreml (værnepligtslov); El País; Meduza; BBC Russian (via Euromaidan Press / Babel); The Moscow Times; DataReportal (FN); CSIS; Levada Center; AP; Atlantic Council
