Nicolai Busekist
Rigtig mange er bange for at blive ramt af demens, men et nyt studie viser, at risikoen ‘nemt’ kan reduceres.
Demens er en af de mest frygtede sygdomme hos mange. Frygten for at glemme navne, fare vild eller en dag ikke kunne genkende sine nærmeste bekymrer mange. Samtidig findes der kun begrænsede muligheder for at standse sygdommen eller bremse den mentale nedbrydning.
Derfor er interessen stor for at finde faktorer, man selv kan påvirke for at mindske risikoen – eller i det mindste forsinke udviklingen.
En ny undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, giver nu en god indsigt i dette. Den fokuserer på et spørgsmål, der virker simpelt i hverdagen, men som kan vise sig at have stor betydning.
Forskning i Alzheimers har længe vist, at visse livsstils- og helbredsforhold påvirker risikoen for sygdommen. Det gælder blandt andet type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, høretab, rygning, depression og søvnproblemer.
Ifølge den såkaldte Lancet-kommission findes der i dag 14 kendte risikofaktorer, man kan påvirke. Her fremhæves fysisk aktivitet som en af de mest veldokumenterede beskyttende faktorer.
Et centralt spørgsmål har dog været, hvor meget motion der reelt skal til – og hvornår i livet den har størst effekt. Netop det har forskere fra Harvard Aging Brain Study (HABS) undersøgt, skriver Berliner Morgenpost.
Forskerholdet fulgte 296 ældre personer med tidlige, men endnu symptomfrie, tegn på Alzheimer i hjernen over en periode på op til 14 år. Alzheimer udvikler sig nemlig mange år, før hukommelsesproblemer viser sig.
Den tidlige fase er afgørende
Forskerne kalder denne periode for den prækliniske fase, da det er en fase, hvor sygdomsforandringer kan spores i hjernen, men uden synlige symptomer. Det er her, forebyggelse sandsynligvis virker bedst.
Deltagerne fik ved studiets start målt deres fysiske aktivitet i syv dage via skridttællere, hvorefter de blev inddelt i fire aktivitetsgrupper. Over de næste år blev de regelmæssigt testet for hukommelse, opmærksomhed og andre kognitive evner. Samtidig blev hjernens udvikling overvåget med avancerede scanningsmetoder.
3.000 skridt om dagen gør en forskel
Resultaterne var tydelige. De deltagere, der bevægede sig regelmæssigt, oplevede et betydeligt langsommere fald i mental ydeevne end dem, der var inaktive.
Effekten viste sig allerede ved omkring 3.000 skridt om dagen, og var endnu tydeligere mellem 5.000 og 7.500 skridt. Over 7.500 skridt dagligt gav dog ingen yderligere fordel.
Disse resultater stemmer overens med en større metaanalyse fra Lancet Public Health, hvor data fra 57 studier og over 160.000 deltagere viste, at personer, der går omkring 7.000 skridt dagligt, har lavere risiko for mange sygdomme og lavere dødelighed end dem, der kun går 2.000 skridt.
Hvorfor motion beskytter hjernen
Selvom årsagen ikke er fuldt ud forstået, mener forskere, at fysisk aktivitet forbedrer blodcirkulationen i hjernen og dermed øger tilførslen af ilt og næringsstoffer.
Ifølge professor Steffi G. Riedel-Heller fra universitetshospitalet i Leipzig hjælper motion desuden kroppen med at fjerne affaldsstoffer og reducere inflammation.
Professor Emrah Düzel fra universitetet i Magdeburg peger på, at gang ikke kun aktiverer kroppen, men også hjernen, fordi man skal orientere sig og reagere på omgivelserne.
Desuden frigiver kroppen vækstfaktorer under aktivitet, som kan styrke nerveceller og muligvis bremse spredningen af skadelige proteiner som tau.
Forskerne opfordrer til mere bevægelse i hverdagen
Undersøgelsen har dog visse begrænsninger: Aktiviteten blev kun målt i én uge, og former for motion som cykling, svømning eller styrketræning blev ikke registreret. Alligevel understreger forskerne, at selv små ændringer i dagligdagen kan have stor effekt.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler mindst 150 minutter moderat motion om ugen – som rask gang – eller 75 minutter med højere intensitet. Hertil kommer styrketræning to gange ugentligt og øvelser for balance og stabilitet i alderdommen.
