Snart kan du igen få kød på populær dansk festival.
Lige nu læser andre
Der har i flere år været gang i gryderne hos en af landets største festivaler.
For beslutningen om at ændre på, hvad tusindvis af gæster kunne spise, satte gang i en af de mest omtalte debatter i dansk festivalkultur.
Nu, efter tre år med diskussioner, kritik og selvransagelse, tager festivalledelsen et nyt skridt, der markerer en markant kursændring.
“Vi begik en stor fejl”
Beslutningen om at droppe alt animalsk på menuen blev dengang præsenteret som et ambitiøst og grønt eksperiment.
Men efter tre år uden kød på tallerkenerne må festivalledelsen erkende, at strategien har haft en pris.
“Vi har valgt at lytte til gæsterne og beklager, at vi ikke inddrog dem fra starten af. Og vi har aldrig haft en intention om at udelukke bestemte gæster. Derfor vil man fra næste år kunne finde kød og fisk på menuen igen,” siger festivalchef Brian Nielsen via DR.dk.
Læs også
Han kalder beslutningen i 2022 en stor fejl, som ikke blev truffet med publikum i tankerne. Ifølge Nielsen har festivalen siden oplevet markant kritik og et svigtende billetsalg.
Billetsalget faldt
NorthSide har fået talrige reaktioner fra festivalgæster, der fravalgte arrangementet på grund af den kødfri menu.
“I forbindelse med kritikken har vi lavet analyser, der viser, at op imod hver tredje potentielle gæst droppede festivalen, fordi vi ikke serverede kød. Det er bare ikke optimalt, og derfor har vi nu erkendt, at vi skal ændre kurs,” siger Brian Nielsen.
Han understreger, at festivalen stadig ønsker at have et grønt fokus, men at økonomisk bæredygtighed nu spiller en lige så vigtig rolle.
Ny musikalsk retning
NorthSide, der har eksisteret siden 2010, ændrer samtidig retning på musikfronten.
Læs også
Ifølge Brian Nielsen skal festivalen fremover have et bredere program, der favner flere genrer og et mere varieret publikum.
“Tidligere var vi meget fokuseret på indiemusik, men vi vil gerne brede det ud. NorthSide skal være en festival for alle,” siger han.
Næste års festival finder sted fra 4. til 6. juni og byder blandt andet på navne som Thomas Helmig, Aphaca, Jack White og Father John Misty.
Efter tre år med grøntsager på menuen er kød og fisk nu tilbage og festivalen håber, at både publikum og billetsalg følger med.