Jens Asbjørn Bøgen
Resultaterne tegner et billede af et tæt sammenvævet familienet, der strækker sig gennem Kremls mest magtfulde institutioner.
Det russiske undersøgende medie Proekt laver en større serie med titlen ”Fædre og bedstefædre”, hvor man undersøger nepotisme og magtarv inden for Ruslands regerende elite.
Som en del af denne serie har mediet fundet ud af, at mindst 24 medlemmer af præsident Putins udvidede familie har draget fordel af statslige forbindelser.
Ifølge Ukrainska Pravda, der henviser til Proekts undersøgelse, tyder granskningen på, at slægtninge til alle fire af den russiske leders kendte partnere – Ljudmila Putina-Otjeretnaja, Alina Kabajeva, Svetlana Krivonogich og Alisa Khartjova – har fået job eller økonomiske fordele gennem statslige myndigheder og virksomheder.
Slægtninge i nøglepositioner
Proekts rapport viser, at den familielinje, der er knyttet til Jevgenij Putin, indtager særligt fremtrædende poster.
Hans slægtninge Anna Tsivileva, Sergej Tsivilev og Mikhail Putin har ledende roller i den russiske regering og energigiganten Gazprom.
En anden gren af familien, på faderens side, er ifølge rapporten forbundet med kontrollen over RusGidro, Ruslands statslige vandkraftselskab.
Virksomheden ledes af Putins nevø Viktor Khmarin, ifølge rapporten.
Blandt dem, der beskrives som ”statsafhængige personer”, er Putins døtre Maria og Jekaterina samt hans fætre Jevgenij og Igor Putin, Ljubov Sjelomova og Ljubov Kruglova.
Voksende indflydelse
Netværket strækker sig ud over den nærmeste familie.
Igor Zelenskij, der er partner til Putins datter Jekaterina Tikhonova, siges at stå i spidsen for byggeriet af et teater i det besatte Sevastopol.
Samtidig arbejder Vsevolod Khartjov – far til Alisa Khartjova – for den statslige propagandaorganisation Dialog.
Ifølge Proekt illustrerer disse udnævnelser, hvordan Putins slægtninge og nære allierede har forankret sig i hele den russiske statsapparat og dets økonomiske kerne.
Gentagne indgreb
Proekt blev grundlagt i 2018 af journalisten Roman Badanin og har gentagne gange været udsat for indgreb fra de russiske myndigheder.
I 2021 erklærede anklagemyndigheden mediet for ”uønsket”, hvilket tvang det til at lukke. Holdet lancerede derefter en ny publikation ved navn Agentstvo for at kunne fortsætte rapporteringen og undgå statslig forfølgelse.
Ifølge Reuters flygtede Badanin fra Rusland på det tidspunkt, efter at myndighederne havde rettet sig mod hans medie.
I marts 2022 vendte Proekt tilbage under sit oprindelige navn.
Kilder: Proekt, Ukrainska Pravda, Reuters, BBC, AP
