Studie viser: Denne simple daglige vane kan forsinke symptomer på Alzheimers i årevis

En ny undersøgelse tyder på, at ældre voksne med tidlige tegn på Alzheimers sygdom i hjernen kan opleve langsommere kognitiv tilbagegang, hvis de er moderat fysisk aktive.

Forskningen, offentliggjort i Nature Medicine, viser, at fordelene ikke skyldes en reduktion af de proteinplakker, der normalt forbindes med sygdommen, men derimod en langsommere ophobning af et andet protein, tau, som har en direkte forbindelse til hukommelsestab.

Alzheimers er kendetegnet ved ophobningen af to proteiner i hjernen. Det første, amyloid-beta, danner klumper kaldet plakker, som kan opstå årtier før symptomerne viser sig.

Det andet, tau, danner senere sammenfiltringer inde i hjernecellerne. Det er en proces, der hænger tæt sammen med begyndende hukommelses- og koncentrationsproblemer.

Selvom fysisk inaktivitet er kendt som en risikofaktor for Alzheimers, har det været uklart, præcis hvordan motion påvirker sygdommens biologiske udvikling.

Mange tidligere studier har nemlig været baseret på deltageres egne rapporter om træning, hvilket kan give unøjagtige resultater – især hos personer, der allerede oplever lette kognitive forandringer.

For at få et mere præcist billede brugte forskere fra Mass General Brigham og Harvard Medical School data fra Harvard Aging Brain Study – et langvarigt forskningsprojekt, der følger ældre mennesker for at forstå aldring og Alzheimers bedre.

Målet var ifølge PsyPost at finde en direkte sammenhæng mellem fysisk aktivitet, hjernens biologiske forandringer og kognitive symptomer i sygdommens tidlige, symptomfrie fase.

Undersøgelsen omfattede 296 deltagere i alderen 50 til 90 år, som alle havde normal hjernefunktion ved start. Deres fysiske aktivitet blev målt ved hjælp af skridttællere, som de bar i en uge. Derudover fik deltagerne hjernescanninger (PET-scanninger) for at måle mængden af amyloid-beta i hjernen.

Over en periode på op til 14 år – i gennemsnit 9 år – gennemgik de årlige hukommelses- og tænkningstests. En mindre gruppe på 172 personer fik gentagne scanninger for at overvåge ophobningen af tau-protein.

Resultaterne viste et tydeligt mønster blandt de deltagere, der havde forhøjede amyloidniveauer. De, der tog flest skridt om dagen, oplevede en betydeligt langsommere forringelse af kognitive evner og daglige funktioner.

Denne sammenhæng blev derimod ikke observeret hos personer med lave amyloidniveauer, da deres mentale funktion stort set forblev stabil gennem hele perioden.

Fysisk aktivitet var ikke forbundet med ændringer i amyloid, men derimod med en langsommere ophobning af tau i den nederste tindingelap – et område, der påvirkes tidligt ved Alzheimers.

Ifølge hovedforfatter Jasmeer Chhatwal forklarer dette, hvorfor nogle personer på vej mod Alzheimers kan holde sig stabile længere end andre: Livsstilsfaktorer kan påvirke de tidligste sygdomsstadier.

Statistiske analyser viste, at den langsommere tau-ophobning var den primære årsag til de kognitive fordele. Forskerne fandt, at effekten næsten fuldt ud forklarede sammenhængen mellem fysisk aktivitet og langsommere mental nedgang.

Deltagerne blev opdelt i fire grupper efter dagligt skridttal: inaktive (op til 3.000 skridt), lav aktivitet (3.001-5.000 skridt), moderat aktivitet (5.001-7.500 skridt) og aktive (over 7.501 skridt). Selv en lille stigning fra inaktiv til lav aktivitet var forbundet med langsommere tau-ophobning og mindre kognitiv forringelse.

Fordelene steg op til det moderate aktivitetsniveau, men fladede derefter ud, hvilket tyder på, at selv beskedne forbedringer kan gøre en stor forskel.

Ifølge medforfatter Wai-Ying Wendy Yau viser resultaterne, at ‘hver eneste bevægelse tæller – selv små stigninger i daglig aktivitet kan på sigt skabe varige forbedringer i hjernens sundhed’.

Undersøgelsen kan ikke endeligt bevise, at fysisk aktivitet forhindrer sygdommen, men den viser en stærk sammenhæng mellem bevægelse, langsommere tau-udvikling og bedre kognitiv funktion.

Forskerne planlægger nu yderligere studier for at afdække, hvilke typer og intensiteter af motion der bedst beskytter hjernen mod Alzheimers sygdom.