Jens Asbjørn Bøgen
“Devalveringen ökar, kostnaderna stiger och det finns ingen tillgång till prisvärd kredit.”
Efter at Sovjetunionen opløstes i december 1991, kastede Ruslands overgang til en markedsøkonomi millioner af mennesker ud i fattigdom.
De såkaldte ”chokterapi”-reformer i begyndelsen af 1990’erne fik økonomien til at skrumpe med næsten halvdelen, mens hyperinflationen udslettede husholdningernes opsparinger.
Fødevarerpriserne steg kraftigt, og lønningerne stod stille, hvilket efterlod mange russere i en kamp for at overleve.
Præsident Vladimir Putin har ofte henvist til disse turbulente år for at samle støtte til sin politik. Han fremstiller sig som den leder, der genetablerede orden og stabilitet efter Jeltsin-æraens kaos.
Men mere end tre årtier senere står landet igen over for økonomisk uro.
Tiltagende pres
Vestlige sanktioner og de enorme omkostninger ved at opretholde krigen i Ukraine har lagt et hidtil uset pres på Ruslands økonomi.
Inflation, devaluering og mangel på kredit truer nu både forbrugere og virksomheder.
Aleksej Tjadajev, tidligere rådgiver for det russiske parlament og leder i en forsvarsvirksomhed, der leverer droner til den russiske hær, advarede om, at landet kan være på vej tilbage til 1990’ernes økonomiske fortvivlelse.
”Den reale sektor af økonomien – med undtagelse af dem, der på en eller anden måde arbejder i forsvarsindustrien – befinder sig igen i en meget dyster situation, fordi penge er blevet dyre,” sagde han til en russisk militærblogger ifølge Express.
Han tilføjede: ”Devalueringen stiger, omkostningerne stiger, og der er ingen adgang til overkommelig kredit. Alle står over for likviditetsproblemer, og vi ser en tilbagevenden til byttehandel – præcis som i de glemte dage i 1990’erne.”
Revner i forsvarsindustrien
Selv Ruslands forsvarssektor – et af de få områder, der stadig nyder godt af store statslige udgifter – viser tegn på pres.
Lokale medier rapporterede, at Uralvagonzavod, landets største producent af jernbanevogne og vigtigste leverandør af kampvogne, planlægger at afskedige omkring ti procent af arbejdsstyrken inden februar 2026.
Virksomheden vil også standse nyansættelser, og i nogle afdelinger kan nedskæringerne nå op på halvdelen af de fuldtidsansatte.
Sådanne tiltag peger på voksende vanskeligheder inden for industrier, der tidligere blev betragtet som beskyttet mod økonomiske chok.
Mørke udsigter
Analytikere advarer om, at Moskvas forsøg på at opretholde en krigsøkonomi, mens den internationale isolation vokser, kan presse landet ud i en alvorlig recession.
For mange russere er udsigten til at vende tilbage til 1990’ernes økonomiske ustabilitet – en periode præget af afsavn og usikkerhed – en skræmmende tanke.
Kilder: BBC, Reuters, The Moscow Times, Express
