Nyheder24.dk
Forside Teknologi MobilePay med kæmpe nyhed: Ny funktion kan ændre din hverdag

MobilePay med kæmpe nyhed: Ny funktion kan ændre din hverdag

MobilePay med kæmpe nyhed: Ny funktion kan ændre din hverdag
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Mange har ventet på det.

Lige nu læser andre

Millioner af danskere bruger MobilePay hver eneste dag.

Det er blevet en fast del af hverdagen, når der skal betales i butikker, deles regninger, sendes penge til venner og familie eller bare spares op til sommerferien.

Nu står appen foran sit måske største teknologiske gennembrud nogensinde.

For første gang er det lykkedes at sende penge direkte fra MobilePay og søsterappen Vipps til en udenlandsk mobilbetalingstjeneste uden for Norden.

Den første testoverførsel gik fra en bruger i Vipps MobilePay til en modtager i Portugal, som bruger den lokale wallet MB Way. Og transaktionen gik igennem uden problemer.

Drømmen rykker tættere på

Læs også

Samarbejdet er en del af det fælles europæiske initiativ kaldet EuroPA, hvor målet er, at brugerne skal kunne bruge deres velkendte wallet-app, når de rejser i Europa – præcis som de gør derhjemme.

I dag er der allerede fri overførsel mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland gennem Vipps MobilePay.

Med det nye tekniske gennembrud er det pludselig meget tættere på, at også populære feriedestinationer som Spanien, Italien, Portugal og Grækenland bliver en del af det samme netværk.

Ifølge MobilePay blev testen gennemført præcis som brugerne kender det. Man taster telefonnummeret, vælger beløbet, swiper – og så lander pengene direkte på modtagerens konto.

Klar til sommer

Jeanette Hertzum, landechef for Vipps MobilePay i Danmark, fortæller ien pressemeddelelse, som Den Offentlige har fået tilsendt:

Læs også

“Det er stort for os. Vi har i forvejen bundet Norden sammen på tværs af vores nordiske apps, Vipps og MobilePay. Nu er vi med til at binde Europa sammen i et netværk af lokale wallets, som brugerne kender og holder af. Det er første skridt på vej mod vores drøm om at skabe fremtidens europæiske betalinger.”

Med flere testforløb på vej og den tekniske løsning allerede demonstreret ved Web Summit i Lissabon, er forventningen nu, at den nye funktion kan blive klar til sommer.

Bag initiativet står EMPSA, en organisation der samler 12 wallets fra 17 europæiske lande.

Potentialet er enormt, og mere end 100 millioner brugere kan på sigt få adgang til grænseløse mobilbetalinger i hele Europa.

Ads by MGDK