Jens Asbjørn Bøgen
En diplomatisk konflikt, der begyndte med udtalelser i det japanske parlament, har nu udviklet sig til en bredere regional konfrontation.
Forholdet mellem Japan og Kina strækker sig over tusinder af år, men siden midten af det 19. århundrede, hvor Japan begyndte at omfavne vestlig modernisering, har de to nationer været i krig flere gange.
Den første krig brød ud i 1894 og sluttede i 1895 med, at Kina afstod flere territorier – herunder Taiwan – til Japan.
I 1931 invaderede Japan Manchuriet i Kina efter det, der er blevet beskrevet som en japansk falsk flag-hændelse, der blev brugt som påskud for invasionen.
Kriget endte med, at Japan oprettede en marionetstat i Manchuriet, som forblev under japansk besættelse indtil kort før afslutningen på Anden Verdenskrig.
Men nu er forholdet igen blevet forværret.
Citatet, der startede det hele
Fredag den 14. november skrev den officielle avis for Kinas regerende kommunistparti, at retorikken fra Tokyo er et forsøg på at genoplive militarismen fra krigsårene, skriver Reuters.
Det, der udløste anklagerne, var, at Japans premierminister Sanae Takaichi sidste fredag antydede, at Japan kunne gribe militært ind, hvis Kina indledte et angreb på Taiwan.
Ifølge AP sagde Takaichi til lovgivere, at et kinesisk angreb på Taiwan kunne “udgøre en situation, der truer vores overlevelse,” og endda en “eksistentiel trussel”.
I 2015 vedtog Japan en lovgivning, der gør det muligt for det japanske militær at deltage i udenlandske konflikter.
Dette var et markant brud med den japanske forfatning, som fastslår, at Japan kun må anvende militær magt i selvforsvar.
Loven fra 2015 nyfortolkede selvforsvarsbestemmelsen i forfatningen til at betyde et kollektivt selvforsvar, som også omfatter Japans allierede.
Tokyo bakkede op om premierministerens udtalelse.
Skarp irettesættelse
Torsdag brugte Kinas udenrigsministeriums talsmand Lin Jian et pressemøde til reelt at true Japan mod enhver indblanding i en mulig konflikt mellem Taiwan og Kina.
Reuters citerer talsmanden for at sige: “Japan må fuldt ud angre sine krigsforbrydelser, øjeblikkeligt stoppe sine forkerte og provokerende udtalelser og handlinger, som blander sig i Kinas interne anliggender, og holde op med at lege med ilden i Taiwan-spørgsmålet. Den, der leger med ilden, vil gå til grunde af den.”
Citatet blev også offentliggjort på X på den officielle konto for talsmanden for Kinas udenrigsministerium.
Spørgsmålet om Kina og Taiwan
Efter Japans nederlag i Anden Verdenskrig tillod de allierede i 1945 Republikken Kina (ROC) at overtage den administrative kontrol over Taiwan.
Selvom ingen enkelt fredsaftale klart fastslog suveræniteten, hævder Kina – både ROC og senere Folkerepublikken Kina (PRC) – at Taiwan “vendte tilbage” til Kina på dette tidspunkt.
I 1949 etablerede Mao Zedongs kommunistiske styrker PRC i Beijing. Den besejrede ROC-regering, ledet af Chiang Kai-shek, flygtede til Taiwan og fortsatte med at regere fra Taipei.
Begge regeringer hævdede at være den retmæssige hersker over hele Kina, inklusive Taiwan.
Fra 1970’erne skiftede de fleste lande og FN deres diplomatiske anerkendelse fra ROC (Taiwan) til PRC.
Beijing tolker dette skifte som en international bekræftelse af dets påstand om, at Taiwan er en kinesisk provins.
Kilder: AP, Reuters, BBC
