Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI med klar vejrvarsel: Gælder store dele af landet

DMI med klar vejrvarsel: Gælder store dele af landet

Vinterdæk, vinter, winter, trafik, traffic, driving, sne, snow
K-FK/Shutterstock

Advarsel gælder store dele af landet.

Lige nu læser andre

Onsdag morgen er et omfattende nedbørsområde begyndt at trække ind over Danmark fra syd.

Allerede fra de tidlige morgentimer har regn, slud og tøsne gjort vejene glatte flere steder, og særligt i den sydlige del af landet falder der betydelige mængder.

DMI har udsendt en risiko for kraftig regn og følger situationen tæt.

Særligt Sønderjylland, Sydfyn, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster står til at få de største mængder nedbør i løbet af dagen, mens resten af landet får mere begrænsede mængder – men stadig med både regn og slud.

De farlige morgentimer

Flere steder er morgenen begyndt med tæt tåge og rimtåge, hvor sigten er helt nede på få hundrede meter.

Læs også

Kombineret med temperaturer under frysepunktet har det givet pletvis is- og rimglatte veje.

Ifølge DMI ventes tågen at lette i løbet af formiddagen, hvor også vejbanetemperaturerne vil stige til over nul grader.

Meteorolog Trine Pedersen understreger:

“Vi holder derfor nøje øje med udviklingen og opdaterer DMI Risiko eller opgraderer til DMI Varsel hvis nødvendigt.”

Denne landsdel slipper lettere

Mens de sydlige egne har fået en hård start på dagen, ser det anderledes ud i Nordjylland.

Læs også

Her ventes perioder med sol og kun lokale slud- eller snebyger. I resten af landet bliver vejret overskyet med blandet nedbør.

Temperaturen ligger mellem frysepunktet og fem graders varme, og vinden er kun svag til jævn fra skiftende retninger.

I aften og nat bliver det fortsat vådt i de sydøstlige egne med regn, slud og tøsne, mens der længere nordpå ventes opklaring og enkelte snebyger. Temperaturerne falder til mellem fire graders frost og tre graders varme.

Vinterligt præg fortsætter resten af ugen

Torsdag ser ud til at fortsætte med udbredt slud og sne i øst, mens det klarer op vestfra.

Fredagen byder på enkelte byger og lidt sol, men allerede lørdag bliver det igen mere overskyet og diset i store dele af landet.

Ads by MGDK