Mie Møller Bie
Annie blev set på overvågningskamera gå ind i sit laboratorie. Hun blev aldrig set siden
Annie Le mødte ind på Yale den ottende september 2009 for at gøre sig klar til endnu en dag i laboratoriet. Fire dage senere skulle hun stå brud, men allerede samme eftermiddag var hun sporløst forsvundet.
Det, der begyndte som en rutinedag i et af USA’s mest prestigefyldte universitetsmiljøer, endte som en af landets mest opsigtsvækkende kriminalsager. Det fortæller The Mirror.
En lovende fremtid der blev revet væk
Annie Le var 24 år, doktorstuderende og kendt som et af Yales mest ambitiøse talenter. Hun blev sidst set på overvågning, der viste hende gå ind i laboratoriebygningen klokken ti om formiddagen. Ingen optagelser viste, at hun forlod bygningen igen.
Da hun ikke dukkede op om aftenen, slog en af hendes fem bofæller alarm. Hendes taske, kreditkort og notesbog lå stadig i bygningen, som om hun havde tænkt sig at komme tilbage.
Et gennembrud peger mod noget langt mørkere
Efter flere dages eftersøgning fandt politiet blodigt tøj skjult i loftet over laboratoriet. Kort efter blev der registreret en lugt af forrådnelse i kælderen. Den 13. september blev Annies krop fundet presset ned i et hulrum i væggen. Obduktionen konkluderede, at hun var blevet kvalt ved kraftig tryk mod halsen. Der blev også fundet skader på kæbe og kraveben samt tegn på overgreb.
Mistanken samler sig om en kollega
Undersøgelserne førte til laboratorietekniker Ray Clark, der var kendt for at irettesætte studerende for deres arbejde. DNA fra stedet matchede Clark, som blev anholdt. Han endte med at indrømme sin rolle i drabet og blev idømt 44 års fængsel.
I en udtalelse til New Haven Register sagde han: “Jeg alene er ansvarlig for Annie Les død og for at have forårsaget enorm smerte for alle, der elskede og holdt af Annie.”
Et universitet og en by i chok
Sagen efterlod Yale og lokalsamfundet dybt rystede. En ung forskers liv blev brat afbrudt, og et tilsyneladende sikkert universitetsmiljø blev centrum for en tragedie, der stadig huskes som en af de mest ubegribelige hændelser i institutionens historie.
