Nyheder24.dk
Forside Udland 79-årig adelsmand søger brud: Kravene til hende, får folk til...

79-årig adelsmand søger brud: Kravene til hende, får folk til at tabe kæben

79-årig adelsmand søger brud: Kravene til hende, får folk til at tabe kæben
Shutterstock

En ægteskabsannonce lyder mest som en jobbeskrivelse i opsigtsvækkende krav fra baronen

Lige nu læser andre

Der er nogle ægteskabsannoncer, der lyder mere som en blanding af jobopslag og livskontrakt end et egentlig ønske om kærlighed og den eneste ene. I Somerset i det sydvestlige England har den 79-årige baronet Sir Benjamin Slade meldt klart ud, at han vil giftes igen – men kun med den helt rigtige. Det fortæller The Mirror.

Ung nok til børn

Han søger en brud mindst 20 år yngre end ham selv. Derfor frabeder han sig ansøgere over 60. Den kommende hustru skal kunne indgå i driften af hans store ejendom på 1.300 acres og får til gengæld en årlig betaling på 50.000 pund, som svarer til cirka 424.000 kroner.

Kravene stopper ikke dér. Hun må ikke være født i stjernetegnet Skorpionen, må hverken bruge stoffer eller have et alkoholproblem, og hun skal være indstillet på at få børn – helst sønner – så han kan sikre en mandlig arving.

Han har også en række specifikke præferencer for baggrund og vaner: Hun må ikke være skotsk, hun må ikke læse The Guardian, og hun skal helst ikke komme fra bestemte lande, han på forhånd har udelukket.

Flyve helikopter og skyde med haglgevær

Derudover forventes hun at kunne en del praktiske og sociale ting. Hun skal kunne danse standarddanse, spille bridge og backgammon, løse krydsord, svømme og holde sig i god form. Et kørekort og et haglgevær er på ønskelisten, og et helikoptercertifikat nævnes som en fordel. Erfaring med drift af større husholdning og gerne indsigt i jura eller regnskab tæller også positivt.

Læs også

Slade lægger ikke skjul på, at alder spiller en rolle af økonomiske grunde. En yngre hustru vil gøre det muligt at overføre gods og værdier uden arveafgift, hvis hun lever længe nok efter brylluppet.

“Jeg er meget social, jeg går meget ud, og jeg skal have en, der passer ind.”

Vi ønsker ham alt held og og lykke i jagten på den helt rigtige her fra redaktionen.

Ads by MGDK