Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kunder raser over stor ændring i Coop-butikker: Vil ikke handle...

Kunder raser over stor ændring i Coop-butikker: Vil ikke handle der mere

supermarked
Shutterstock

Kunderne vender ryggen til.

Lige nu læser andre

Små ændringer i hverdagen kan hurtigt skabe store reaktioner. Især når det handler om noget så dagligdags som emballage.

Nu er det creme fraiche, der er havnet i orkanens øje, efter at Coop har fjernet plastiklåget fra deres bøtter.

I stedet for det klassiske låg er bøtterne nu kun forseglet med en tynd folie.

Ændringen gælder alle Coops kæder – herunder Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount – og den har fået en blandet modtagelse hos kunderne.

Kunder raser på sociale medier

På Facebook-opslag fra blandt andet Kvickly Vejle ruller kommentarerne ind. Flere kunder er alt andet end tilfredse, skriver TV Syd.

Læs også

“Skide træls, hvis der går hul på det folielåg på vejen hjem,” lyder det fra en frustreret kunde, der cykler hjem med varerne.

En anden kalder tiltaget “et dumt sted at spare”, mens en tredje skriver, at vedkommende fremover vil købe et andet sted med låg.

Men ikke alle er utilfredse.

En kunde kommenterer, at det er “fantastisk med mindre dobbeltemballage” og foreslår, at man genbruger låg fra andre produkter eller dækker bøtten med en underkop.

Coop forsvarer beslutningen

Coop Danmark forklarer, at beslutningen er en del af en større strategi. Ifølge en pressemeddelelse betyder tiltaget, at 4,7 millioner plastlåg ikke længere bliver produceret hvert år. Det svarer til en besparelse på 15 ton plastik.

Læs også

“Det er ikke længe siden, vi introducerede hakkekød i flowpack-emballage, og vi fjernede skruelåg på vores mælk. Og nu siger vi farvel til plastlåget på creme fraiche,” sagde Thomas Roland, chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop, da ændringen blev rullet ud.

Han understreger, at formålet er at mindske unødig emballage og gøre affaldssortering lettere.

Coop oplyser desuden, at holdbarheden og produktkvaliteten ikke påvirkes, så længe folien bliver siddende på bøtten.

Ads by MGDK