Mie Møller Bie
Et sjældent håb er begyndt at spire blandt forskerhold
Som pårørende eller patient ved man hvor brutalt beskeden bugspytkirtelkræft lander. Nu kommer der et sjældent glimt af håb fra forskere på UCLA, der har udviklet en cellebehandling som i forsøg opsporer og slår kræftceller ihjel, selv når sygdommen har spredt sig i kroppen. Det fortæller Fox News.
Hyldevarer i stedet for skræddersyet behandling
I stedet for dyre skræddersyede forløb har forskerne skabt en slags standardvare. Udgangspunktet er menneskelige stamceller som omdannes til en særlig type immunceller, såkaldte NKT celler.
Derefter får cellerne monteret en CAR receptor der gør dem i stand til at genkende og angribe kræftceller fra bugspytkirtlen.
NKT celler passer naturligt til alle immunsystemer, og de kan masseproduceres fra donorblod. Ifølge forskerne vil én donor i teorien kunne levere celler til tusindvis af behandlinger.
Prisen for en enkelt dosis anslås til omkring 35.000 kroner, hvilket er markant lavere end mange eksisterende celleterapier.
Mus med svulster fik længere liv
I flere museforsøg blev kræftceller placeret direkte i bugspytkirtlen eller i organer som lever og lunger for at efterligne spredning. De genmodificerede CAR NKT celler trængte ind i selve svulsten i stedet for at blive fanget uden på, som mange andre immunbehandlinger gør.
Cellerne kunne genkende kræften på flere forskellige måder, slå den ned med flere angrebsmekanismer og fortsætte med at virke uden hurtigt at brænde ud.
Samtidig går målproteinet igen i blandt andet bryst, æggestok og lunger, og i andre forsøg har behandlingen vist effekt mod blandt andet aggressiv brystkræft.
Stort potentiale, men stadig kun på museplan
Indtil videre er alt testet i dyr, og solide tumorer i mennesker er langt mere komplekse. Tumorer kan ændre sig og miste de mål forskerne sigter efter, og det er stadig uvist hvor sikkert behandlingen vil være på sigt.
Forskerne forbereder nu ansøgninger til de amerikanske myndigheder for at kunne starte forsøg på mennesker.
Som projektets ledende professor formulerer det: “Vi har udviklet en behandling, der er potent, sikker, skalerbar og til at betale. Det næste afgørende skridt er at bevise, at den kan levere de samme resultater hos patienter, som vi har set i vores prækliniske arbejde.”
