Victor Nørgaard
Vibeke fangede øjeblikket ingen glemmer.
De fleste kender følelsen af at skulle hjem sent om aftenen. Gaderne ligger stille, lyset er dæmpet og man håber bare, at turen bliver rolig og hurtig.
Mange oplever netop på det tidspunkt en smule utryghed, især hvis man står alene og venter på bussen.
Alligevel kan der opstå øjeblikke, hvor hverdagen viser sig fra sin mest menneskelige side. Det var præcis det, der skete, da Vibeke Tofteby en fredag nat stod på natbussen i Aarhus.
Turen udviklede sig til noget, hun langt fra havde regnet med. Den kom nemlig til at handle om omsorg, mod og et usædvanligt valg fra en buschauffør, der ikke kunne lukke dørene og køre videre uden at hjælpe.
En ung pige uden sko og ingen vej hjem
Kort før afgang kom en ung pige ombord. Hun manglede både sko, taske, mobil og penge, og hun spurgte forsigtigt, hvordan hun kunne komme til Skødstrup.
Flere passagerer tilbød straks at betale en billet for hende, og hun steg på med håbet om at komme så tæt på sit mål som muligt.
Da bussen nåede det sidste stop inden Skødstrup, steg pigen vaklende ud. Det var mørkt, og hun stod der alene på et fremmed sted.
Vibeke fortæller i sit opslag på Facebook, ifølge Dagens.dk: “Den unge pige vaklede ud af bussen, og chaufføren var tydeligt bekymret for hende.”
I samme øjeblik tog chaufføren en beslutning, som ingen i bussen havde forventet. Hun kaldte pigen tilbage og tilbød at køre forbi Skødstrup på egen hånd, selv om det ikke stod i køreplanen.
Chaufføren undskyldte kort for, at ankomsten til Rønde ville blive fire minutter senere. Ingen brokkede sig. Tværtimod var der fuld forståelse i hele bussen.
En handling der bredte sig på rekordtid
Pigen kom sikkert hjem, og Vibekes fortælling spredte sig hurtigt. På et døgn havde over 20.000 mennesker liket opslaget og hyldet chaufføren for hendes beslutning.
For Vibeke selv var oplevelsen et bevis på, at medmenneskelighed stadig fylder meget, selv på en sen natbus. Hun skriver: “Dejligt at opleve stor medmenneskelighed en helt almindelig aften på vej hjem i bussen.”
Chaufførens valg satte sit tydelige aftryk på alle, der var til stede. Det blev en påmindelse om, at omtanke og mod ikke kræver store ord. Det kræver bare, at én person gør sig umage for et andet menneske.
