Nyheder24.dk
Forside Nyheder De sendte en hjemmehjælper ud til Bente, men baggrundstjekkede aldrig...

De sendte en hjemmehjælper ud til Bente, men baggrundstjekkede aldrig denne detalje: Nu er hun død

kvinde,ældre,senior,dame,gammel,alderdom,plejehjem
Shutterstock

Det endte med at koste dyrt

Lige nu læser andre

Når en ældre mor bliver snydt for opsparingen af en person der kommer i hjemmet med kommunens logo på brystet, føles det som et dobbelt svigt. Først svindlen. Så kampen mod systemet.

Netop den kamp er der nu faldet dom i mod Kerteminde Kommune i sagen om nu afdøde Bente Bach.

Hjemmehjælper tømte kontoen

En kommunalt ansat hjemmehjælper kom jævnligt i hjemmet hos Bente og Hervig Bach for at hjælpe med hverdagen.

Under dække af blandt andet hjælp til MitID fik han adgang til deres økonomi. Over tid blev der hævet omkring 110 gange fra parrets konto, og to dage før Hervig døde i 2023, forsvandt de sidste penge.

Hjemmehjælperen blev dømt for svindel for cirka 250.000 kroner, men familien stod tilbage med en domfældt gerningsmand uden betalingsevne.

Læs også

Familien pegede på kommunen

Derfor gik arvingerne efter kommunen. Argumentet var enkelt. Det var Kerteminde Kommune der havde ansat en hjemmehjælper med en plettet straffeattest og sendt vedkommende ud til sårbare borgere.

Som sønnen Henrik Bach formulerede det til TV 2 Fyn:

“Hvis kommunen vælger at tage chancen, må de i mine øjne også stille sig over til kasse et og betale det, han har taget.”

Retten i Odense gav familien ret og pålagde kommunen at betale alle 249.175 kroner tilbage plus renter og sagsomkostninger.

Danske Lov bruges stadig

Dommen hviler på en paragraf i Danske Lov fra 1683. Den gamle lov bruges stadig som grundlag for arbejdsgiveransvar, når ansatte påfører andre skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs også

Kerteminde Kommune skriver i en kort kommentar, at man er meget ked af forløbet og tager afgørelsen til efterretning, men endnu ikke har besluttet om dommen skal ankes.

For familien betyder kendelsen både lettelse, økonomisk oprejsning og et klart signal om, at kommuner ikke kan fralægge sig ansvaret når deres egne medarbejdere svigter.

Ads by MGDK