Nyheder24.dk
Forside Udland Kvinde prøvede at blive gravid: Men så opdagede hun sin...

Kvinde prøvede at blive gravid: Men så opdagede hun sin mands 9 år lange hemmelighed

Crying, sad
Krakenimages.com / Shutterstock.com

Parret forsøgte at blive gravide, men det viste sig, at manden havde gemt på en hemmelighed i over 9 år.

Lige nu læser andre

En kvinde har fået stor opbakning efter at have afsløret, at hendes mands hemmelige brug af testosteron gjorde ham midlertidigt infertil.

Den 30-årige, der går under brugernavnet u/PixelPicklePie, delte et opslag på ‘Am I the A******’ på det populære forum Reddit, hvor hun forklarede, hvordan hun og hendes 36-årige mand uden held havde forsøgt at blive gravide.

Da fertilitetstests viste, at hun var sund og rask, men at han havde nul sædceller, spurgte lægen straks, om han for nylig havde taget testosteron. Hendes mand svarede, at han sidst havde taget det et år tidligere.

Men efter de forlod klinikken, pressede hun ham – og manden indrømmede, at hans seneste dosis var to uger tidligere, på trods af flere års løfter om, at han var ‘naturlig’. Han var også kommet med gentagne forsikringer om, at han ikke længere tog præstationsfremmende hormoner.

“Jeg er rasende. Han løj for mig. Han har spildt min tid. Han risikerede vores kommende barns helbred. Han risikerede sit eget helbred. Han risikerede vores fremtid,” skrev hun i sit opslag på Reddit ifølge Newsweek.

Læs også

Parrets konflikt går flere år tilbage. Hun fortalte, at da de mødtes i starten af 20’erne, forsikrede han hende om, at han var naturlig bodybuilder.

Med tiden ændrede historien sig dog til, at han ‘brugte testosteron for år tilbage’, og hun gjorde sin holdning fuldstændig klar: hvis han nogensinde brugte det igen og det påvirkede deres evne til at få børn, ville hun aldrig tilgive ham.

Bare måneder før deres bryllup fandt hun testosteron i deres lejlighed. Han nægtede, at han brugte det nu, men gik til bekendelse overfor hende inden for 48 timer, da han opdagede, at hætteglasset manglede. Hun gav ham et ultimatum  om at vælge mellem hende og testeronen, og han svor at stoppe

Efter de blev gift, begyndte parret at prøve at få et barn, men deres testresultater satte det hele på pause.

Da hun blev vred, sagde hendes mand, at hun ‘ikke var støttende’ og fokuserede på det forkerte. Han insisterede på, at fordi hun giftede sig med ham ‘velvidende om hans historie’, burde hun ikke være ked af det.

Læs også

En lang række Reddit-brugere var stærkt uenige. I skrivende stund har opslaget fået mere end 18.000 upvotes og mere end 2.500 kommentarer, hvor mange udtrykker massiv støtte til kvinden.

“Han har løjet gennem hele jeres forhold. Hele jeres forhold. Og ikke om et eller andet minimalt. Han lyver om noget, der påvirker dig direkte,” skrev en bruger.

“Jeg hader at være den stereotype Reddit-bruger her, men dette er en situation, der skriger: ‘Skrid’. Altså, med det samme,” skrev en anden.

Flere brugere påpegede de langsigtede konsekvenser ved brug af anabolske steroider og testosteron.

“Det er ikke sådan, at han løj om at spise KFC, når de prøver at blive veganere eller sådan noget. Det her har konsekvenser,” skrev en bruger blandt andet.

Læs også

Ads by MGDK