Nyheder24.dk
Forside Nyheder Elsket juletradition har alle årene været gratis: Nu er den...

Elsket juletradition har alle årene været gratis: Nu er den ulovlig

Elsket juletradition har alle årene været gratis: Nu er den ulovlig
Shutterstock

I 10 år har den eksisteret – nu kan den være på vej i historiebøgerne

Lige nu læser andre

Julestemning på hjul er blevet sat i bakgear.

En ellers hyggelig tradition med gratis hjemtransport for studerende fra storbyen til barndommens kommune er nu dømt ulovlig.

Ankestyrelsen har afgjort, at kommuner ikke må bruge skattekroner på at køre unge hjem til jul – og dermed er julebussen i Varde officielt parkeret. Det fortæller TV Syd.

Turen hjem kostede 8.039 kroner – nu koster det retten

I flere år har unge vardensere kunnet springe på en julebus fra Aarhus og Odense og blive kørt hjem med snacks, sodavand og julequiz.

Prisen sidste år lød på godt 8.000 kroner inklusiv bus, forplejning og præmier. Men ifølge Ankestyrelsen er det et brud på reglerne, fordi kommunen ikke må bruge midler på borgere, der bor i en anden kommune.

Læs også

Sagen begyndte allerede i 2022, da en artikel om Vardes ungeambassadører fangede styrelsens opmærksomhed.

Tiltaget, som skulle bekæmpe negativ befolkningstilvækst, indeholdt både sociale arrangementer og transport hjem til jul.

Varde Kommune forklarede, at julebussen var en måde at fastholde båndet til unge, der måske en dag vender hjem.

Hedensted trodser afgørelsen – og kører videre

Hos Hedensted Kommune har man valgt at holde fast i bustraditionen. For tiende år i træk kører der julebus hjemad, denne gang fra Aalborg og København.

Her tages der andre hensyn, lyder det.

Læs også

Martin Kastoft Nielsen fra Hedensted Kommune siger:

“Det er vigtigt at sige, at der er tale om en tilsynsudtalelse, og altså en sag, der ikke er afgjort endnu.”

Bussen triller derfor videre mod Hedensted – også i år – mens juraen stadig er under opklaring.

Ads by MGDK