Rasmus Frøkjær Kristensen
Hun har allerede en professionel relation til familien.
Søndag morgen blev et boligområde nordvest for København ramt af en hændelse, som har sat sig dybt hos mange.
Nyheder som disse spreder sig hurtigt og skaber uro langt ud over opgangen, hvor det er sket.
Når tragedier rammer så tæt på hverdagen, stopper folk op og ser verden lidt anderledes.
Pludselig bliver stilheden mere mærkbar, og samtalerne mere afdæmpede.
Flere har i løbet af de seneste dage haft behov for at vende tilbage til stedet.
Mandag var der tydelige tegn på sorg foran et lejlighedskompleks i Høje Gladsaxe, hvor en toårig dreng mistede livet efter at være blevet kastet ned fra en altan i syvende sals højde.
Det skriver BT.
Kendte barnet
Blomster og tændte lys lå samlet ved ulykkesstedet, hvor både beboere og andre var mødt op for at mindes den lille dreng.
En kvinde med en professionel relation til familien var blandt dem, der lagde blomster. Hun fortalte, at hun kendte familien og havde kendt barnet, siden han var spæd.
“Jeg har lige fået fri og er kommet herhen for at lægge blomster. Jeg er meget berørt af situation, fordi jeg kender familien,” sagde hun til B.T.
Flere andre tilstedeværende ønskede ikke at blive citeret, men stemningen var præget af chok og sorg.
På stedet lå også nogle af den toårige drengs egne ting, som nu er blevet et stille minde. Ifølge en nabo var en Gurli Gris bamse blandt hans favoritter.
Ifølge B.T.s oplysninger er en 32 årig mand anholdt i sagen.
Han er halvbror til den toårige og tidligere dømt for at have dræbt sin mor. Dengang fik han en anbringelsesdom, da han blev vurderet psykisk syg.
Oplysningerne har gjort stort indtryk på flere i området, som har svært ved at forstå, at familien igen er ramt af en alvorlig tragedie.
Et livsvarigt chok
Særligt ét øjeblik står klart for kvinden, som B.T. mødte ved boligkomplekset.
Hun fortæller, at det var et højt og langt skrig fra drengens mor, der gjorde størst indtryk.
“Det må for moren være et traume for livet,” sagde hun.
Mandag fortsatte folk med at komme forbi i løbet af dagen. Nogle lagde nye blomster, andre stod blot stille et øjeblik.
Stemningen var præget af stilhed og eftertænksomhed, mens beboere og besøgende viste deres respekt for det korte liv, der gik tabt.
