Forskere advarer mod sundhedstrend: Kan være direkte skadeligt

Efter nogle ugers julehygge og ekstra forkælelse bruger mange januar som et tidspunkt til at lave drastiske ændringer i kosten.

Men ny forskning peger på, at en flersporet tilgang til kostbaserede nytårsforsætter faktisk kan vise sig at være dårligt nyt for helbredet.

Forskerne advarer mod en sundhedstrend kaldet ‘diet stacking’, hvor man følger flere kostretninger på samme tid. Det kan for eksempel være ved at kombinere vegetarisk kost, glutenfri kost, fedtfattig kost, low-FODMAP eller såkaldt ‘clean eating’.

Selvom hver enkelt diæt kan have dokumenterede fordele, advarer forskerne om, at det at lægge dem oven på hinanden kan føre til øgede fysiske, ernæringsmæssige og psykiske risici.

Forskningen – ledet af kostekspert Caroline Tuck fra Swinburne i samarbejde med Sarah Melton fra Monash University – viser, at mennesker ofte samler flere restriktive diæter i jagten på symptomlindring, vægttab eller bedre tarmfunktion uden at stoppe tilgange, der ikke virker, eller overhovedet vurdere, om de er passende.

“I nogle tilfælde er brugen af flere diæter nødvendig og evidensbaseret,” sagde Tuck ifølge Newsweek.

“Men i andre tilfælde kan mennesker ophobe koststrategier ved at lægge yderligere restriktioner oveni, såsom glutenfri, fedtfattig eller ‘clean eating’, uden at overveje, om de er rigtige for dem, eller ved at fortsætte diæter, som ikke har effekt.”

Forskerne bemærker, at risiciene ved diet stacking rækker langt ud over kortvarig træthed. Over tid kan det bidrage til næringsstofmangler og øge risikoen for kroniske helbredstilstande, herunder fedme, hjertesygdomme, type 2-diabetes, knogleskørhed, svækket immunforsvar, dårlig mental sundhed og vedvarende udmattelse.

En væsentlig bekymring, som forskerne fremhæver, er, at diet stacking i nogle tilfælde ender med at erstatte medicinsk behandling i stedet for at supplere det.

Særligt ved mave-tarm-lidelser kan patienter blive for fokuserede på mad som den primære løsning, hvilket kan føre til utilstrækkelig behandling af den underliggende tilstand og forsinket bedring. Sundhedspersonale står herefter med udfordringen med at justere forventningerne og håndtere både ernæringsmæssige og psykiske risici.

De psykologiske konsekvenser er også bekymrende. Personer med mave-tarm-lidelser har i forvejen en højere risiko for forstyrret spisning, og forskningen peger på, at diet stacking kan forstærke denne sårbarhed.

Visse faktorer kan yderligere øge risikoen, herunder problemer med eget kropsbillede, perfektionisme, psykisk belastning, socialt pres og mere alvorlige tarmsymptomer.

Forskerne peger også på ensomhed og social isolation som oversete konsekvenser, da strenge diæter kan gøre fælles måltider, fejringer og restaurantbesøg stressende eller helt utilgængelige.

Set fra et ernæringsmæssigt perspektiv kan det at kombinere flere diæter også kraftigt reducere variationen i kosten, hvilket er afgørende for at dække behovet for både makro- og mikronæringsstoffer.

Denne risiko forstærkes yderligere hos personer, der allerede håndterer mave-tarm-sygdomme, hvor symptomer kan hæmme fordøjelse, optagelse og appetit. At kombinere terapeutiske diæter uden omhyggelig planlægning kan føre til mangel på calcium, fibre, folat, jern, vigtige vitaminer og protein.

Tuck fremhævede eksemplet med en person, der er vegetar og begynder på en low-FODMAP-diæt for at håndtere tarmsymptomer. Mange almindelige vegetariske proteinkilder har et højt indhold af FODMAPs, hvilket betyder, at proteinindtaget hurtigt kan udvikle sig til at være utilstrækkeligt.

Andre diæter – såsom kortvarige udelukkelsesdiæter ved Crohns sygdom – er ikke ernæringsmæssigt komplette, hvis de følges på lang sigt, og kræver tilskud for at undgå underernæring.

Selv livslange terapeutiske diæter, som glutenfri kost ved cøliaki, kræver omhyggelig håndtering. Glutenfrie produkter indeholder ofte mindre fibre og mere fedt og natrium, hvilket kan påvirke mæthed, appetitregulering og den langsigtede hjerte-kar-sundhed, hvis kosten ikke sammensættes korrekt.

Ifølge Tuck er budskabet ikke, at man helt skal opgive kostændringer, men at man bør gribe dem an med omtanke. Samarbejde med en autoriseret diætist kan f.eks. hjælpe med at sikre, at koststrategier er evidensbaserede, ernæringsmæssigt tilstrækkelige og bæredygtige på lang sigt.