Nyheder24.dk
Forside 112 Han kastede sin toårige halvlillebror fra syvende sal: Nu afsløres...

Han kastede sin toårige halvlillebror fra syvende sal: Nu afsløres nye rystende detaljer

Han kastede sin toårige halvlillebror fra syvende sal: Nu afsløres nye rystende detaljer
Presse-fotos.dk

Mere kommer nu frem

Lige nu læser andre

Nogle sager efterlader mere end sorg og chok. De rejser spørgsmål, der rækker langt ud over gerningsøjeblikket og ind i systemets maskinrum.

Drabet på en toårig dreng kort før jul har sat et brutalt punktum i en sag, hvor advarsler, vurderinger og beslutninger nu bliver gransket med fornyet alvor.

Den 32 årige gerningsmand, der kastede sin halvlillebror i døden fra en svalegang i Høje Gladsaxe, var ikke ukendt for myndighederne.

Tværtimod havde han gennem det meste af sit voksne liv været registreret som både ekstremt voldelig og alvorligt psykisk syg.

Nye oplysninger fra retsdokumenter viser nu et langt og mørkt forløb, der begyndte mange år før tragedien.

Læs også

Det skriver B.T.

En kriminel bane tog form tidligt

Allerede omkring 2010 begyndte mandens liv at glide i en farlig retning.

Ifølge psykiatriske vurderinger trak han sig gradvist fra normale sociale relationer, mens han i stedet fandt vej ind i kriminelle miljøer præget af vold og røverier.

I den periode begik han flere gaderøverier og overfald, mens hans psykiske tilstand forværredes.

”Under sin tidlige sygdomsudvikling trak han sig i stigende fra vanlige sociale aktiviteter og i stigende grad engagerede sig i prokriminelle miljøer, hvor han i 2010 begik tre gaderøverier samt to tilfælde af vold,” fremgår det af dokumenterne.

Læs også

Fire år senere kulminerede sygdommen i en familietragedie. Drevet af stemmer og paranoide forestillinger tog han en kniv i familiens hjem.

Faderen var ikke til stede, og i stedet blev hans egen mor dræbt.

Retten idømte ham en anbringelsesdom uden slutdato, og han blev indlagt i psykiatrien.

Fra livslang anbringelse til frihed

Årene efter var præget af alvorlige vurderinger. Læger advarede mod udgang, og perioder med religiøse vrangforestillinger skabte bekymring.

Alligevel ændrede retningens karakter sig i 2022, da dommen blev ændret til en behandlingsdom. Det åbnede for gradvise lempelser og senere udgang.

Læs også

I december 2024 nåede Retslægerådet og Kriminalforsorgen frem til, at den antipsykotiske medicin havde haft så stabiliserende effekt, at manden kunne fungere i frihed.

Kort før jul blev dommen ophævet efter to år med samarbejdsvillig adfærd og stabil tilstand.

Friheden blev kort. Søndag den 21. december vendte han tilbage til Høje Gladsaxe. Her greb han sin toårige halvlillebror og kastede ham ud fra syvende sal. Barnet døde på stedet.

Manden har siden erkendt de faktiske omstændigheder.

Under grundlovsforhøret vurderede retten, at hans mentale tilstand kræver akut lægelig behandling og en ny omfattende mentalundersøgelse.

Læs også

Ads by MGDK