Nicolai Busekist
Hvis du står tidligt op om morgenen, så er der ifølge ny forskning mindre risiko for at blive ramt af denne livsfarlige sygdom.
“Morgenstund har guld i mund” gælder ikke kun for din produktivitet, men også for dit helbred. Mennesker, der starter dagen tidligt og er produktive fra morgenstunden, har nemlig en lavere risiko for at udvikle demens, viser ny forskning ifølge Metro.
Personer, der først bliver er om eftermiddagen efter kl. 14.00, har derimod større risiko for at udvikle demens.
I undersøgelsen, som blev udført af University of Texas Southwestern, blev den kognitive sundhed hos 2.000 ældre med en gennemsnitsalder på 79 år fulgt i tre år.
Deltagerne havde ikke demens ved undersøgelsens start, og deres døgnrytme – også kendt som kroppens naturlige 24-timers ur – blev først målt i 12 dage ved hjælp af små pulsmålere.
Derefter blev deltagerne opdelt i to grupper: dem med en ‘stærk døgnrytme’, hvor der var en større forskel mellem deres mest og mindst aktive perioder, og dem med en mindre udtalt eller ‘svag døgnrytme’. Samtidig blev deres mest aktive tidspunkt på dagen også registreret.
Større risiko for demens
Tre år senere viste en opfølgende undersøgelse, at de deltagere, som nåede deres aktivitetsmæssige højdepunkt kl. 14.14 eller senere, havde 45 procent større risiko for at udvikle demens end dem, der nåede deres højdepunkt tidligere på dagen.
Deltagere med en svagere døgnrytme havde desuden 2,5 gange større risiko for at udvikle sygdommen end dem med en stærk rytme, lyder det fra Metro.
Forskerne mener, at det kan hænge sammen med, at det at toppe energimæssigt sent på dagen forstyrrer kroppens naturlige funktioner, så kroppen ikke effektivt kan fjerne giftige proteiner, som ophober sig i hjernen.
I det medicinske tidsskrift Neurology foreslår forskerne, at sene energistigninger kan være et tegn på, at der er et misforhold mellem den indre biologiske ur og ydre faktorer som lys- og mørkecyklusser. Når det sker, føler kroppen sig ikke træt ved dagens slutning, hvilket kan føre til problemer og gener.
Tidligere forskning viser også, at det på længere sigt kan føre til søvnproblemer, hormonelle forstyrrelser og systemiske betændelsestilstande.
