Er du aktiv efter dette tidspunkt på dagen? Kan øge risiko for demens med 45 %

Studiet, som er offentliggjort i det medicinske tidsskrift Neurology, viser, at deltagere, der var mest aktive i et bestemt tidsrum af dagen, havde en øget risiko for demens.

Døgnrytmen styres af hjernen og påvirkes af lyseksponering. Den følger en cyklus på cirka 24 timer, som afgør, hvornår vi bliver søvnige, og hvornår vi er mest opmærksomme.

Ud over at regulere søvn- og vågenperioder styrer døgnrytmen også hormoner, kropstemperatur og fordøjelse.

Hos personer med en stærk døgnrytme er kroppen tilpasset døgnets 24 timer og holder fast i et regelmæssigt mønster for søvn og aktivitet – selv ved årstidsændringer eller forstyrrelser i hverdagen.

Omvendt har personer med en svag døgnrytme oftere variationer i deres søvn- og aktivitetsmønstre.

“Ændringer i døgnrytmen opstår med alderen, og forskning tyder på, at forstyrrelser i døgnrytmen kan være en risikofaktor for neurodegenerative sygdomme som demens,” sagde studiets forfatter Wendy Wang ifølge The Post.

“Vores studie målte disse hvile- og aktivitetsrytmer og viste, at personer med svagere og mere fragmenterede rytmer – samt personer, hvis aktivitetsniveau toppede senere på dagen – havde en forhøjet risiko for demens.”

Forskerne gennemgik data fra pulsmålere hos mere end 2.000 deltagere, hvoraf 176 senere fik stillet en demensdiagnose.

De fandt, at personer med lave og svage døgnrytmer havde næsten 2,5 gange så høj risiko for at udvikle demens sammenlignet med dem i gruppen med stærke rytmer.

Derudover havde personer, hvis aktivitetsniveau toppede senere på eftermiddagen – fra kl. 14.15 og frem – en 45 % højere risiko for demens sammenlignet med dem, hvis aktivitet toppede tidligere på eftermiddagen mellem kl. 13.11 og 14.14.

Syv procent af deltagerne i gruppen med tidlig aktivitet udviklede demens, sammenlignet med 10 % i gruppen med sen aktivitet. Forskerne mener, at en senere aktivitet kan indikere uoverensstemmelse mellem kroppens indre ur og omgivelsernes signaler, herunder mørke.

“Forstyrrelser i døgnrytmen kan ændre kroppens processer, som for eksempel inflammation, og kan forstyrre søvnen. Det kan muligvis øge ophobningen af amyloidplakker, der forbindes med demens, eller reducere hjernens evne til at fjerne amyloid,” sagde Wang.

Wang og hendes team påpeger, at studiet ikke tog højde for søvnforstyrrelser, som kan have påvirket resultaterne. Alligevel håber hun, at resultaterne vil inspirere til yderligere forskning og forebyggende tiltag.

“Fremtidige studier bør undersøge den potentielle rolle af indsatser, der påvirker døgnrytmen – såsom lysterapi eller livsstilsændringer – for at se, om de kan være med til at reducere risikoen for demens,” sagde hun.

Antallet af demensdiagnoser forventes at stige markant i de kommende år. Selvom døgnrytmens rolle i forhold til risikoen for demens er et relativt nyt forskningsområde, er sammenhængen mellem søvn og kognitiv funktion veldokumenteret.

Et studie fra sidste år viste, at aftenmennesker kan opleve hurtigere kognitiv tilbagegang end morgenmennesker.

Et studie fra 2022 pegede desuden på, at ældre, som sover middagslur i mere end en time dagligt, har en 40 % højere risiko for at udvikle Alzheimers sygdom sammenlignet med dem, der sover mindre end en time.

Og et studie fra 2019 fandt, at personer i 70’erne, som var usædvanligt søvnige i dagtimerne, havde større sandsynlighed for at udvikle motorisk kognitiv risikosyndrom — en tilstand, der betragtes som et forstadie til demens.