Kvinde fik kemoterapi i 4 år, men havde ikke kræft: Nu får hun enorm erstatning

I 2006 henvendte en 47-årig italiensk kvinde sig til Volterra-hospitalet for at få foretaget en rutinemæssig ortopædisk operation. Det, der så ud til at være et simpel indgreb, blev begyndelsen på et mareridt, der skulle vare i fire år.

Under de forudgående prøver opdagede lægerne en anormalitet i hendes hvide blodlegemer. Operationen blev udsat, og resultaterne blev sendt til universitetshospitalet i Pisa.

Efter flere knoglemarvs- og tarmbiopsier, diagnosticerede lægerne et ikke-Hodgkin-lymfom af MALT-typen, som er en langsomt voksende kræftform, der hovedsageligt er lokaliseret i tarmen.

Kvinden var derfor overbevist om, at hun var blevet ramt af en alvorlig sygdom. Det resulterede i, at hun begyndte på et langt og udmattende forløb med kemoterapi, kortikosteroider og steroider i 2007, skriver Infobae.

I næsten fem år måtte hun udholde de fysiske og psykiske virkninger af de aggressive behandlinger. Kemoterapien gav hende kronisk træthed, konstant utilpashed og fysiske begrænsninger. Kortikosteroiderne og steroiderne tilføjede yderligere komplikationer, og hendes dagligdag begyndte at falde fra hinanden.

Men påvirkningen var ikke kun fysisk. Kvinden arbejdede i forsikringsbranchen, men hun måtte kraftigt reducere sin erhvervsaktivitet, og på grund af sin helbredstilstand mistede hun endda midlertidigt sit kørekort.

Alt ændrede sig i 2011, da hun besluttede at blive undersøgt på et hospital i Genova. Efter nye prøver og biopsier viste diagnosen, at der ikke var nogen kræft. I årevis var hun blevet behandlet for en sygdom, som aldrig havde eksisteret.

Først forsøgte kvinden at løse sagen uden for retten med det ansvarlige hospital, men da hun ikke fik et tilfredsstillende svar, var retssystemet den eneste tilbageværende vej.

Universitetshospitalet i Pisa forsvarede sin handlemåde og hævdede, at det kliniske billede var komplekst, og at de anvendte behandlinger ud fra de tilgængelige oplysninger var de rette.

En allerede eksisterende sagkyndig vurdering afviste imidlertid disse påstande. Rapporten konkluderede, at der ikke fandtes beviser, der understøttede diagnosen eller retfærdiggjorde den aggressive behandling gennem fire år.

Patientens symptomer var ikke forenelige med Hodgkin-lymfom, og de behandlinger, hun havde fået, var unødvendige og skadelige.

Appelretten i Firenze gennemgik sagen og afsagde til sidst en historisk dom. Den anerkendte en varig invaliditet på 60 %, som er højere end de 40 %, der var fastsat i første instans, og hævede erstatningen til over 470.000 euro, hvilket svarer til over 3,5 millioner kroner.

Retten fremhævede ikke kun den fysiske og følelsesmæssige skade, men også den arbejdsmæssige og funktionelle skade, som kvinden havde lidt, og som påvirkede hendes daglige liv og professionelle virke.

“Set i dette lys er forhøjelsen af erstatningen helt klart berettiget på grund af den ekstraordinære angst og lidelse, som diagnosen lymfom i terminal fase må have påført kvinden, der tilbragte en betydelig periode af sit liv (fem år) med frygten for at dø af en alvorlig sygdom,” hedder det i dommen.

Den understreger desuden betydningen af ‘individualisering af skaden’ og tager højde for, hvordan en langvarig medicinsk fejl fuldstændigt kan ændre et menneskes tilværelse.