Kvinde fortæller far, at hun adopterer to plejebørn: Hans reaktion er slet ikke som ventet

Før adoptionen af Kingston og Tyson havde Annie Todt og hendes mand Tyler været plejeforældre for syv børn i både Illinois og Nevada.

I de fleste tilfælde endte anbringelserne med en genforening – som er plejefamiliessystemets primære mål – med biologiske familiemedlemmer.

Kingston og Tysons situation var anderledes. Da ingen slægtninge kunne tage dem ind, blev Annie spurgt, om hun ville adoptere dem – og ‘kunne ikke være lykkeligere’ over at sige ja.

Båndet mellem dem opstod med det samme. Kingston, som hun mødte første gang, da han var baby, var ren glæde fra begyndelsen. I dag er han genert, men venlig, kreativ og musikalsk – med et smil, som hans mor siger stadig ligner hendes eget.

Tyson kom til under langt mere sårbare omstændigheder og kæmpede tidligt med helbredsmæssige udfordringer og udviklingsmæssige forsinkelser.

Det krævede døgnets 24 timer at tage sig af ham, men Annie kunne med glæde fortælle, at han siden har overvundet alle odds og enhver begrænsning, som lægerne forudsagde tidligere i hans liv.

“Med begge drenge var det maksimal kærlighed ved første blik, men på en eller anden måde elsker jeg dem endnu mere nu,” sagde hun til Newsweek.

Særlig betydning

At fortælle resten af familien, at drengene ikke længere var midlertidige anbringelser, havde en særlig betydning. Især hendes far var overvældet af glæde.

I en video på TikTok (@tinliet) viste Annie en optagelse af de tre, mens de læste sammen. Teksten på videoen beskrev, hvordan de var blevet hans ‘små bedste venner’.

I kommentarsporet var der et væld af brugere, der gav udtryk over at være blevet rørt til tårer over deres tydelige bånd.

“Deres kinder mod hans skuldre,” skrev en bruger, mens en anden skrev: “‘Hjem er dig’ fik mig til at græde.”

En tredje bruger, som fortalte, at vedkommende selv var i plejefamilie, kommenterede, hvor ‘glædeligt jaloux’ han eller hun var på de to drenge.

Flyttet tættere på

Efter at være gået på pension flyttede Annies forældre ind i huset lidt længere nede ad gaden for at være tættere på deres børnebørn.

“Han tager drengene med i parken og lærer dem at flyve med droner eller spille baseball,” sagde Annie.

“De kommer over og spiser middag og tager med os på vandreture og eventyr. Jeg ved ikke, hvem der elsker det mest – mine forældre eller mine børn. Men jeg står her og suger det hele til mig.”

Drengene, som nu er faldet til og trives, er vokset op side om side som tvillinger – de går på samme skole, til samme terapi og vælger endda matchende tøj. De har også et tæt bånd til deres storesøster Tinlie, som stolt leger ‘lærer’ derhjemme og aldrig går glip af en chance for at kramme dem.

“Min mand og jeg laver sjov med, at der er sket så meget de sidste fem år, at vi næsten ikke kan huske livet før dem – men hold da op, hvor er vi blevet velsignet med et så rigt liv, siden de kom ind i det,” sagde Annie.