Nyheder24.dk
Forside Advarsler Nets udsender klar advarsel: “Skift MitID-kode”

Nets udsender klar advarsel: “Skift MitID-kode”

Mitid
Privat

Nets advarer alle brugere

Lige nu læser andre

Digitale beskeder er blevet en fast del af hverdagen for de fleste danskere.

Telefonen summer dagen igennem med påmindelser, betalinger og beskeder, der kræver hurtig handling.

Netop den travle virkelighed bliver nu udnyttet af svindlere, advarer Nets, som har udsendt en klar besked til befolkningen.

Ifølge betalingsgiganten cirkulerer der i øjeblikket falske SMS’er, der udgiver sig for at komme fra Nets.

Beskederne er formuleret, så de skaber uro og pres hos modtageren og forsøger at lokke personlige oplysninger ud af intetanende danskere.

Læs også

Falske beskeder skaber panik

I de falske SMS’er påstår svindlerne, at der er foretaget mistænkelige eller store kortkøb.

Modtageren bliver herefter opfordret til at ringe til et telefonnummer eller bekræfte en betaling for at undgå yderligere problemer.

Nets understreger, at der er tale om svindel og advarer mod at reagere i affekt.

“Svindlere udsender SMS’er i Nets’ navn med påstande om store kortkøb (fx NyFortuna, Unibet, Klarna, GuldDK ApS) og beder dig ringe på et telefonnummer eller bekræfte en betaling. Det er svindel.”

Formålet er ifølge Nets at få folk til at handle hurtigt uden at tænke sig om.

Læs også

Når frygten først rammer, stiger risikoen for, at man klikker på et link eller deler oplysninger, man normalt aldrig ville udlevere.

Det skal du gøre hvis uheldet er ude

Nets gør det klart, at de aldrig vil bede om kortoplysninger eller MitID via SMS. Derfor lyder rådet også, at man straks sletter beskeden og undlader enhver form for kontakt.

Hvis man alligevel har reageret på beskeden og indtastet oplysninger, er det vigtigt at handle hurtigt. Nets opfordrer til straks at spærre sit kort og tage kontakt til banken for at begrænse skaden.

“Spær kortet og kontakt din bank straks. Skift MitID-kode og følg MitID’s vejledning hvis du har indtastet MitID.”

Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor mobilbetalinger og digitale løsninger fylder mere end nogensinde.

Læs også

Det gør også svindlernes metoder mere sofistikerede og sværere at gennemskue.

Ads by MGDK