Pilot udtalte uhyggelige sidste ord før han bevidst styrtede fyldt fly ind i klippeside

En klar og solrig morgen i marts 2015 traf en 27-årig mand en beslutning om at gøre ende på sit eget liv. Den tyskfødte pilot Andreas Lubitz satte dog ikke kun punktum for sit eget liv den dag – han tog også de 149 andre om bord på en Airbus A320-211 på vej mod Düsseldorf Lufthavn med sig.

Petter Hörnfeldt, der er svensk kaptajn i kommerciel luftfart og ofte deler YouTube-videoer med analyser af flyulykker på sin kanal Mentor Pilot, har beskrevet sin gennemgang af Germanwings Flight 9525 som ‘den værste historie, jeg nogensinde har fortalt’.

Den forfærdelige tragedie var muligvis aldrig indtruffet, hvis flyets 34-årige kaptajn, Patrick Sondenheimer, ikke havde haft behov for at bruge toilettet under flyvningen. Det skriver Express.

Efter terrorangrebet den 11. september i USA blev flysikkerheden markant styrket, og en af de største ændringer var en kraftig forstærkning af dørene til cockpittet.

Da kaptajn Sondenheimer gjorde sig klar til at forlade cockpittet, bad han Lubitz om at begynde forberedelserne til nedstigningen. I stedet for et klart ‘ja’ svarede den yngre mand med tre ord, der i bagklogskabens lys virker dybt urovækkende: “Forhåbentlig ses vi.”

Umiddelbart efter kaptajnen havde forladt cockpittet, aktiverede Lubitz en låsemekanisme, som forhindrede enhver i at komme ind igen, og satte sin dødelige plan i værk.

Det var faktisk anden gang under flyvningens 90 minutter, at kaptajn Sondenheimer gik på toilettet. Første gang Lubitz var alene i cockpittet, mener Petter, at han tydeligvis kæmpede med en dyb indre konflikt.

Mens han alene fløj over Alperne, instruerede flyvekontrollen Lubitz i at flyve i niveau 350, svarende til 35.000 fod.

“Han gentog beskeden, indstillede niveau 350 på autopilotens kontrolenhed og indledte derefter nedstigningen,” fortæller Petter.

“Men pludselig, blot 20 sekunder senere, blev den valgte højde hurtigt ændret ned til kun 100 fod, som er den lavest mulige værdi. Tre sekunder senere blev værdien igen hurtigt ændret op til 49.000 fod, den højest mulige værdi, og derefter ned til 35.000 fod igen.”

Omkring 30 sekunder senere gav flyvekontrollen endnu en instruktion, og Lubitz justerede autopiloten igen. Han valgte kortvarigt minimumshøjden på 100 fod, før han fulgte ordren om at gå ned til 21.000 fod – blot få øjeblikke før kaptajnen tastede koden for at komme ind i cockpittet igen.

“Der var gået fire og et halvt minut, siden han forlod cockpittet. Og i den tid blev der sandsynligvis udkæmpet en indre kamp derinde. En kamp, hvor fornuften til sidst vandt, men ikke med stor margin – og en kamp, som kaptajnen, passagererne og kabinepersonalet naturligvis intet anede om,” siger Petter.

Lubitz havde i længere tid kæmpet med psykiske problemer, som udsprang af bekymringer om, at hans syn var ved at blive dårligere. Alt andet end perfekt syn truede hans mulighed for at flyve kommercielle fly, hvilket ikke blot var hans levebrød, men også hans største passion.

En ransagning af hans lejlighed efter katastrofen afslørede flere makulerede sygemeldinger, herunder en for selve dagen for den skæbnesvangre flyvning. Lubitz var tidligere blevet diagnosticeret med depression, men havde siden fået grønt lys til at flyve igen. 

Efterforskningen af hans søgehistorik viste, at han i dagene op til hændelsen havde undersøgt låsemekanismen på den sikrede dør ind til cockpittet i Airbus A320. Den dybt forstyrrede pilot havde tydeligvis planlagt katastrofen længe i forvejen.

“At denne mand begyndte at planlægge et masseselvmord med mord viser, at der var noget endnu mørkere på spil. Måske var han vred på sin arbejdsgiver eller staten. Eller måske ønskede han blot at blive husket. Det får vi aldrig svar på,” siger Petter.

Efter at have kvitteret for en besked fra flyvekontrollen forlod kaptajn Sondenheimer endnu en gang cockpittet, hvilket satte Lubitz’ dystre plan i gang.

“Kun omkring 20 sekunder efter at kaptajnen havde forladt cockpittet, blev den valgte højde igen sat ned til 100 fod,” siger Petter.

“Umiddelbart derefter skiftede flyet fra at holde marchhøjden til en autopilottilstand kaldet ‘open descent’, hvor motorerne reducerer til tomgang, og autopiloten sænker næsen så meget som nødvendigt for at holde den ønskede hastighed.”

“Det betød, at flyet straks forlod flyveniveau 380 og begyndte at falde mod den nye, valgte højde.”

“Kaptajnen vil helt sikkert have bemærket dette fra toilettet, da både motorlyden og flyets vinkel ændrede sig markant. Mit gæt er, at han fandt det mærkeligt, men ikke unormalt. Nogle gange bliver vi bedt om at ændre marchhøjde for at lette trafikafviklingen.”

Da kaptajn Sondenheimer vendte tilbage til flyets forende og opdagede, at døren var låst, voksede hans bekymring dog. Efter at have banket desperat på døren, kunne kaptajnen på cockpit-lydoptageren høres råbe: “For Guds skyld, åbn denne dør.”

På dette tidspunkt havde flyvelederne på jorden indset, at noget var alvorligt galt med Germanwings Flight 9525, og et fransk Mirage-kampfly blev sendt af sted fra Orange-Caritat-flybasen for at afskære passagerflyet.

Da jagerflyet kom i luften, var det dog allerede for sent. Selvom kaptajn Sondenheimer angiveligt fandt en tung genstand for at forsøge at bryde døren op, var hans indsats forgæves.

“Jeg kan ikke forestille mig en værre situation end denne. Både for kaptajnen, som gjorde alt, hvad han kunne for at redde situationen, og for alle de uskyldige passagerer, som på dette tidspunkt helt sikkert havde indset, at noget var alvorligt galt,” siger siger Petter.

“Mit eneste håb er, at denne erkendelse var begrænset til passagererne forrest i flyet, men det får vi selvfølgelig aldrig at vide.”

På trods af gentagne og hastende kald over radioen fra flyvekontrollen og nærliggende fly forblev Lubitz tavs. Kort efter klokken 9.40 begyndte flyets alarmsystem at advare med ordene ‘terrain, terrain, pull up, pull up’, men Lubitz ignorerede advarslen.

Optagelserne fra cockpit-lydoptageren, som aldrig officielt er blevet offentliggjort, fangede de mange passagerers skrig, da Germanwings Flight 9525 kort efter klokken 9.41 styrtede ind i en klippeside i omkring 5.000 fods højde.

På grund af den voldsomme sammenstyrtning udtalte den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve, at der var ‘lille håb’ om at finde overlevende. Men alle 150 personer om bord, herunder Lubitz selv, blev kort efter officielt erklæret døde.