Vil løse et velkendt problem
Lige nu læser andre
Digitale breve fylder mere og mere i hverdagen.
Beskeder fra kommunen, banken og andre myndigheder tikker ind, ofte pakket ind i tungt sprog og lange forklaringer.
For mange ender vigtige informationer med at blive skimmet eller helt overset.
Det vil e-Boks nu lave om på.
Tirsdag lancerer selskabet bag den digitale postkasse et nyt værktøj, der skal gøre det lettere at forstå indholdet i indbakken.
Læs også
Med hjælp fra kunstig intelligens kan brugerne få deres digitale post forenklet, oversat eller opsummeret direkte i appen.
Målet er at gøre det nemmere at afkode budskabet uden at miste overblikket.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Ny knap i appen
Funktionen bliver tilgængelig via en knap i e-Boks’ app, hvor brugeren selv vælger, hvordan teksten skal bearbejdes.
Det gælder både breve fra offentlige myndigheder og private virksomheder.
Læs også
I første omgang er løsningen kun forbeholdt nyere iPhones, fordi den bygger på Apples egen teknologi.
Ifølge e-Boks er det afgørende, at brugernes data ikke forlader telefonen.
Produktchef Erik Abildgaard Knudsen fremhæver, at løsningen er tænkt som et sikkert supplement til den almindelige læsning. Han siger:
“Vi tror, at vi kan skabe værdi for slutbrugeren. Og så kan vi gøre det på en måde, hvor data forbliver på telefonen og ikke bliver delt med en tredjepart”.
Omkring en halv million brugere får adgang til værktøjet fra start.
Læs også
Det er en relativt lille del af de mange danskere, der hvert år modtager digital post, men ambitionen er større på sigt.
Ekspert advarer mod blind tillid
Selv om teknologien kan gøre hverdagen nemmere, er der også faldgruber. Kunstig intelligens kan tage fejl, især hvis teksten er kompleks eller juridisk tung.
Derfor opfordrer e-Boks fortsat brugerne til at læse det fulde dokument, hvis noget virker uklart.
Professor Anders Søgaard fra Københavns Universitet vurderer dog, at risikoen er begrænset, når teknologien bruges til at opsummere eksisterende tekster. Han siger:
“Jo mere information du putter ind, og jo mindre du vil have ud, desto lavere er fejlraten”.