Trump afslører sin yndlingsfilm – og den siger skræmmende meget om ham

Smag i film siger ofte mere om et menneske, end man umiddelbart tror.

Hvad man hæfter sig ved, hvem man sympatiserer med, og hvilke budskaber man tager med sig, kan afsløre både værdier og blindheder.

Når Donald Trump taler om sin absolutte yndlingsfilm, bliver det derfor ikke bare en kulturel fodnote, men et indblik i hans verdenssyn.

Trump har flere gange udpeget Citizen Kane som den største film nogensinde.

Et værk, der af de fleste opfattes som en mørk fortælling om magt, ensomhed og et menneske, der mister sig selv i jagten på kontrol.

Men hvor mange ser en advarsel, ser Trump noget helt andet.

Sådan skriver Filmz.

Et spejl han ikke genkender

Citizen Kane følger mediemogulen Charles Foster Kane, der bygger et imperium op omkring sit navn og sin vilje.

Han vil forme verden, dominere den offentlige debat og blive elsket af masserne. Prisen er høj.

Relationer smuldrer, og han ender isoleret i sit palads, rigere end nogensinde og fattigere på alt andet.

Parallellerne til Trump er slående. Begge blev hjulpet i gang af familieformuer. Begge dyrkede deres eget navn som brand.

Begge omgav sig med overdådig luksus og trak sig tilbage til enorme ejendomme, når verden blev besværlig. For Kane var det Xanadu. For Trump Mar a Lago.

Alligevel nægter Trump at se filmen som den tragedie, den er kendt for.

I et interview fra 2002 med dokumentaristen Errol Morris delte han sin tolkning af en central scene, hvor Kane og hans kone langsomt glider fra hinanden over morgenbordet.

Trumps konklusion var klar og brutal:

“Skaf dig en anden kvinde.”

Manual frem for advarsel

For Trump handler filmen ikke om grådighedens pris, men om svigt fra omgivelserne.

Kane fejler ikke, fordi han vil for meget, men fordi andre ikke kan følge med.

Det er en læsning, der vender filmens budskab på hovedet og forvandler en moralsk advarsel til en slags brugsanvisning.

Citizen Kane skildrer også Kanes politiske ambitioner. Han vil være guvernør, taler direkte til folket og angriber sine modstandere hårdt.

Politikken er personlig, ikke principiel. Kane taber valget efter en skandale.

Trump gjorde det, Kane aldrig lykkedes med. Han nåede hele vejen til Det Hvide Hus og gentog bedriften.

Det mest opsigtsvækkende er måske ikke, at Trump elsker filmen, men hvordan han misforstår den. Hvor andre ser tomhed og tab, ser han bekræftelse.