Alberte Clausen
Nikolaj Jacobsen måtte gribe ind
Store landskampe afgøres ikke altid af det, der kan ses på måltavlen eller på tv skærmen.
Ofte gemmer forklaringen sig i pausen, i de stille øjeblikke uden kameraer og jubel.
Mandag aften mod Tyskland var ingen undtagelse, da Danmark for alvor fik gang i maskineriet efter pausen.
Første halvleg var langt fra overbevisende set med danske briller.
Tempoet haltede, beslutningerne sad ikke i skabet, og Simon Pytlick var usædvanligt anonym.
Efter pausen var billedet vendt fuldstændigt.
Den danske bagspiller eksploderede og blev en konstant trussel, som det tyske forsvar aldrig fik styr på.
Det skriver B.T.
En pause med betydning
Ifølge landstræner Nikolaj Jacobsen blev der taget fat i netop de ting, der manglede.
Samtalen var kort, men målrettet, og den fik afgørende betydning for kampens udvikling.
“Ja, altså… vi snakker lige lidt om nogle forskellige ting. Jeg får lige forklaret, hvor det er, vi skal angribe henne. Og så var hovedet lidt mere med i anden halvleg.”
Ordene ramte plet.
Pytlick gik fra at være i baggrunden til at dominere kampen med fart, skudstyrke og selvtillid. Målene væltede ind, og tyskerne blev presset længere og længere tilbage.
Bagspilleren lagde efter kampen ikke skjul på, at pausen gjorde forskellen:
“Det handlede om at resette. Lige få trukket et skridt tilbage og gå situationerne igennem for at se, hvad der ikke fungerede.”
Det mentale skifte blev tydeligt fra første angreb i anden halvleg, hvor Danmark spillede mere direkte og med større overblik.
Klar til semifinalen
Danmark trak til sidst fra og sikrede sig sejren på 31 26.
Resultatet sender Nikolaj Jacobsens mandskab videre til semifinalen og bekræfter endnu en gang, hvor lidt der nogle gange skal til for at ændre en kamp.
Ikke et taktisk revolutionerende greb, men den rigtige snak på det rigtige tidspunkt.
