Nyheder24.dk
Forside Udland Mor fik opkald om datters høretest: Var i chok over,...

Mor fik opkald om datters høretest: Var i chok over, hvad hun fik at vide

Mor fik opkald om datters høretest: Var i chok over, hvad hun fik at vide
TikTok

En mor var helt rundt på gulvet, da hun fik et opkald med resultatet af sin datters høretest.

Lige nu læser andre

En mor blev både overrasket og forbløffet, da hun modtog et opkald fra sin datters skole om resultatet af en medicinsk test. Beskeden lød, at datteren havde dumpet en høretest i højre øre og skulle henvises til yderligere undersøgelse. Det skriver Newsweek.

Presley John, der er mor til tre, har fortalt til Newsweek, at hun blev ringet op af en tekniker fra Department of Health and Human Services. Her fik hun at vide, at hendes otteårige datter, Everly, havde ‘fejlet sin høretest i højre side og havde brug for en henvisning til audiologi’.

“Opkaldet tog mig fuldstændig på sengen,” sagde Presley.

Everly går i 2. klasse og beskrives af sin mor som en kreativ og livsglad pige med stor interesse for kunst, musik og dyr. Men i forbindelse med opkaldet var der især én afgørende detalje, som gjorde beskeden særlig opsigtsvækkende.

Everly er født med microti, som er en medfødt tilstand, hvor det ydre øre er underudviklet. Tilstanden kan variere fra et mindre øre til fuldstændigt fravær af det ydre øre og inddeles i fire grader afhængigt af sværhedsgrad.

Læs også

“Vi vidste ikke før fødslen, at Everly havde microti, selvom min søster også er født med det,” sagde Presley.

Hun beskriver, hvordan der opstod panik på fødestuen, indtil hendes mand forklarede lægen, at tilstanden var kendt i familien. Everly har grad 1 microti på venstre øre og grad 3 på højre, hvilket ifølge moderen betyder, at hun er omkring 50 procent hørehæmmet.

Allerede i en alder af otte måneder fik Everly et såkaldt knogleforankret høreapparat, der også er kendt som et BAHA, som hun bærer på et pandebånd. Apparater sender lydvibrationer gennem kraniet til det indre øre, og på sigt skal hun opereres og få det implanteret.

Ifølge Presley har Everly det meste af sit liv taget sin tilstand i stiv arm, men det seneste år er bevidstheden om at være anderledes vokset.

Klik for at vise eksternt indhold fra tiktok,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

“Det gik op for hende, at hun ikke har et ‘normalt øre som andre børn’,” sagde hun og pegede på udfordringer i hverdagen med blandt andet solbriller, larmende omgivelser og svømning.

Familien har dog oplevet, at terapi og støtte har hjulpet rigtig meget. Everly har blandt andet fået huller i ørerne og vist interesse for en protetisk øreløsning.

Netop derfor kom opkaldet fra skolen som et chok. Everlys hørenedsættelse har været veldokumenteret siden fødslen og kendt af både sundhedssystemet og skolen.

“Efter høfligt at have forklaret, at hun allerede er tilknyttet audiolog og øre-næse-hals-læge, lagde jeg på og kunne ikke lade være med at grine over det absurde,” sagde Presley.

Hun delte efterfølgende historien i en TikTok-video, der på ganske kort tid har fået over 500.000 visninger. Hertil har mange forældre reageret med lignende historier om børn, hvis handicap er blevet overset i forbindelse med undersøgelser.

Læs også

Presley håber, at historien kan sætte fokus på et presset skole- og sundhedssystem – og på, at ‘handicap ikke definerer mennesker’.

“Everly lader ikke microti holde hende tilbage,” sagde hun til slut.

Ads by MGDK