Særligt én udtalelse ryster verden
Lige nu læser andre
Politik i Washington foregår sjældent stille, men denne gang er det ikke et pressemøde eller et opslag på sociale medier, der skaber uro.
En lækket lydoptagelse fra begyndelsen af 2025 har sendt chokbølger gennem det politiske miljø og giver et sjældent indblik i den hårde tone bag lukkede døre i toppen af det Republikanske Parti.
Optagelsen stammer ifølge det amerikanske medie Axios fra et møde mellem senator Ted Cruz og en gruppe donorer.
Materialet varer omkring ti minutter og er siden blevet omtalt af blandt andre The Guardian.
På båndet fortæller Cruz om en telefonsamtale med Donald Trump og flere republikanske senatorer, hvor præsidentens planer blev fremlagt.
Læs også
Advarsler om politisk kaos
I optagelsen beskriver Ted Cruz, hvordan han forsøgte at advare præsidenten om de politiske konsekvenser, hvis økonomien tager et alvorligt dyk.
Han gengiver sin besked til Trump således:
“Hr. præsident, hvis vi når frem til november (i 2026, red.) og folks opsparinger er faldet med 30 procent og priserne i supermarkedet er steget med 10-20 procent, så står vi over for et blodbad på valgdagen.”
Ifølge Cruz var frygten, at vælgernes privatøkonomi ville blive så hårdt ramt, at både Repræsentanternes Hus og Senatet kunne gå tabt.
Han taler om et politisk efterspil præget af ustabilitet og gentagne forsøg på rigsretssager, hvis utilfredsheden breder sig blandt vælgerne.
Læs også
Hård tone bag kulisserne
Stemningen i telefonsamtalen beskrives som alt andet end diplomatisk.
Ted Cruz fortæller videre, at Donald Trump reagerede med vrede og brugte et sprog, der sjældent når offentligheden. Ifølge senatoren lød svaret kort og kontant:
“Fuck dig, Ted.”
Offentliggørelsen af lydoptagelserne har pustet nyt liv i debatten om Trumps økonomiske linje og afslører samtidig dybe sprækker internt blandt republikanerne.