Neurolog afslører: Sådan styrker du dit barns hjerne på 12 uger

Flere forældre oplever i dag, at deres børn har sværere ved at koncentrere sig og følge med i skolen. Den bekymring er både udbredt og forståelig, siger den anerkendte neurolog Dr. Majid Fotuhi. Det fortæller han i et interview med Newsweek.

Ifølge Fotuhi handler udfordringerne ikke om, at børn er blevet mindre begavede. I stedet bliver deres hjerner formet af et miljø, der ikke understøtter fordybelse, følelsesmæssig balance og hukommelse.

“Det, forældre lægger mærke til, er ikke, at børn er ‘mindre i stand’ til noget, men at deres hjerner formes af et miljø, som ikke naturligt understøtter dyb koncentration, følelsesmæssig balance eller konsolidering af hukommelse,” siger han.

Fotuhi er adjungeret professor ved Johns Hopkins University og forfatter til bogen ‘The Invincible Brain’, som udkommer i marts 2026. Han understreger, at børns hjerner i dag er udsat for et større pres end hos nogen tidligere generation.

En af de største udfordringer er den moderne opmærksomhedsøkonomi. Korte videoer, konstante notifikationer og algoritmestyret indhold træner hjernen til at søge øjeblikkelige belønninger. Det kan gøre vedvarende opmærksomhed i klasseværelset markant sværere.

Samtidig sover børn mindre, bevæger sig mindre og oplever større fagligt pres end før. Set fra et neurologisk perspektiv er det afgørende, fordi de kredsløb i hjernen, der styrer opmærksomhed, følelsesregulering og planlægning, stadig er under udvikling gennem barndom og ungdom.

“Disse netværk er meget følsomme over for livsstilsfaktorer. Når hjernen konstant overstimuleres, mangler hvile og er stresset, bliver netværkene ineffektive – ikke ødelagte, men undertrænede,” siger Fotuhi.

Det kan forklare, hvorfor et barn kan koncentrere sig meget intenst om et videospil, men have svært ved lektier.

“Hjernens kapacitet er dynamisk. Den kan svækkes under pres, men den kan også styrkes med de rigtige input,” siger han.

Livsstil spiller her en central rolle. Uregelmæssig søvn gør hjernen uklar og impulsiv, mens en kost med mange ultraforarbejdede fødevarer kan forringe blodgennemstrømningen og øge inflammation.

Kronisk stress kan desuden presse hjernen i overlevelsestilstand og gøre indlæring vanskeligere. Manglende fysisk aktivitet reducerer derudover de vækstfaktorer, der støtter opmærksomhed og følelsesmæssig balance.

Ifølge Fotuhi er den gode nyhed, at effekterne kan vendes. På baggrund af forskning og klinisk erfaring anbefaler han fem konkrete tiltag, som forældre kan arbejde med over otte til tolv uger.

“Nøglen er konsistens og struktur. Små ændringer, der gentages dagligt, kan forme hjernens netværk overraskende hurtigt. Hjernen er ikke fastlåst. Som en muskel reagerer den på træning og omsorg,” siger han.

Tiltagene omfatter faste søvnrutiner uden skærme før sengetid, en næringsrig kost, daglig fysisk aktivitet, tydelig struktur i hverdagen samt målrettet træning af opmærksomhed og hukommelse.

“Når disse skridt kombineres og tilpasses, ser forældre ofte mærkbare forbedringer inden for otte til tolv uger – ikke kun i forhold til præstationer i skolen, men også ved selvtillid, følelsesmæssig balance og familieliv,” siger Fotuhi.