Weekenden fortsætter i kuldens tegn.
Lige nu læser andre
Måske har du tænkt det.
Man kunne næsten få den tanke, at den gamle radio, der spiller vejrudsigten, er gået i selvsving.
De seneste dage har nemlig lydt meget ens: gråvejr, temperaturer omkring eller lige under frysepunktet – og måske et strejf af let sne.
I grove træk har der ikke været den store opfindsomhed at spore i vejret, og tuner man ind på udsigterne frem mod weekenden, er der heller ikke meget, der tyder på et skift i melodien.
Måske skrues der blot en anelse på kuldeknappen, og der skrues ned.
Læs også
Det skriver DMI.
Sibirisk kulde østfra
For at forstå den temmelig monotone vejrsituation over Danmark, må vi lige spole lidt tilbage – og zoome lidt ud.
Over den seneste uges tid har et kraftigt og stabilt højtryk etableret sig over det vestlige Rusland.
Højtrykket fungerer som en effektiv stopklods for det klassiske vintervejr, som normalt passerer Danmark vestfra med mere mild og fugtig luft.
Samtidig ligger der meget kold, sibirisk kontinental luft det vestlige Rusland.
Læs også
På den nordlige halvkugle bevæger luftmasser sig med uret rundt om et højtryk, og i denne situation betyder det, at kulden trækkes ind over Danmark fra østlige himmelstrøg.
Østenvind i Danmark
I store træk har vi haft østenvind i Danmark i 14 dages tid.
Ser man nærmere i DMI’s vejrarkiv for januar, viser det sig da også, at den gennemsnitlige vindretning overvejende har været fra øst.
Østenvind er i sig selv ikke usædvanligt i Danmark, men perioden begynder efterhånden at blive bemærkelsesværdigt lang og sammenhængende.
Temperaturer omkring frysepunktet, gråvejr og lejlighedsvis sne. Det er stort set den samme plade, der er blevet sat på igen og igen.
Læs også
Kold weekend
I dag, lørdag, og især søndag bevæger den sibiriske kulde sig endnu længere mod syd.
Bevægelsen med uret rundt om højtrykket sender dermed endnu koldere luft op over Danmark fra sydøst.
Det betyder gradvist koldere vejr frem mod søndag med både natte- og dagsfrost – og fortsat blæsende, naturligvis fra øst.
Kombinationen af kulde og vind vil få det til at føles meget koldt.
Flere steder kan det føles som 8 graders frost, fra natten til søndag ned omkring 10-15 graders frost i windchill.
Læs også
Så hvis man skal ud, bør man pakke sig selv godt ind i.
I starten af næste uge vil det fortsat være blæsende, men mest tørt og måske lidt sol hist og her.
Først midt i næste uge er der tegn på et mere markant omslag i vejret. Prognoserne peger fortsat på vintervejr, som i en periode kan blive både blæsende og ledsaget af mere udbredt snefald.
Der er altså ingen grund til at pakke vinterjakke, hue og handsker væk endnu.