Man ved aldrig hvad posen gemmer på
Lige nu læser andre
Det er altid lidt et sats at købe en Too Good To Go pose ved den lokale bager. Ender du med et bredt udvalg af brød og kager, eller står du med to tarvelige hvide franskbrød? Det er aldrig til at vide.
Men for denne her mand ventede der ham alligevel en overraskelse da han tog chancen og købte en Too Good To Go-pose fra bagerkæden Greggs, selv om forventningerne var lave.
Sidste gang havde det været en skuffende oplevelse, fortæller The Mirror. Men da han fik udleveret posen, var der alligevel en særlig ting, han bed mærke i.
Posen var tung. Ikke bare lidt tung, men overraskende fyldig.
Øverst lå to pølsehorn, og han kunne ikke lade være med straks at tage en bid. “Himmel. Absolut himmel,” sagde han i en video delt på TikTok.
Læs også
Seks donuts og otte pølsehorn
Under de første pølsehorn dukkede der hurtigt flere op. Derefter kom en lyserød donut og en hel pakke med fem syltetøjsfyldte donuts.
I alt indeholdt posen otte pølsehorn og seks donuts. Det hele for bare 2,99 pund, svarende til cirka 26 kroner.
Selv om indholdet ikke bød på stor variation, var mængden imponerende. For en mand, der havde forventet næsten ingenting, var det som at vinde i lotteriet.
Flere brugere i kommentarfeltet påpegede, at fire kolde pølsehorn fra Greggs normalt koster cirka 35 kroner.
Andre foreslog at fryse resterne ned og genopvarme dem i en airfryer, så de stadig kunne nydes senere.
Læs også
Et fedt tilbud – i bogstaveligste forstand
Ifølge Greggs og Too Good To Go afhænger posens indhold af butikkens overskydende varer. Nogle gange er der ikke meget at komme efter.
Andre gange rammer man plet. For denne mand blev det en god handel for pengepungen – men måske en udfordring for fordøjelsen.