Mathias Gidsel trækker sig: Giver plads til de andre

Triumfer bliver ofte fejret med højt tempo og lange nætter, men ikke alle har behov for at stå forrest, når musikken spiller.

I den danske EM lejr har glæden over guldet været massiv, men fejringen har også afsløret tydelige forskelle i, hvordan spillerne lader op efter en lang og krævende slutrunde.

Mathias Gidsel har i en måned været omdrejningspunkt på banen.

Han bar et stort ansvar, leverede kamp efter kamp og blev kåret som turneringens mest værdifulde spiller.

Da det hele var afgjort, og jubelen langsomt fortog sig, begyndte snakken i stedet at handle om fejringen.

De unge sætter tempoet

I truppen er der bred enighed om, hvem der tager føringen, når det gælder fest og energi.

Flere peger på de yngste spillere som dem, der holder længst og giver den mest gas, når kampene er overstået.

Navne som Mads Svane og Thomas Arnoldsen bliver nævnt igen og igen som dem, der naturligt overtager dansegulvet.

Selv anerkender Gidsel forskellen.

Selvom han stadig er blandt de yngre i truppen, mærker han tydeligt, at energien ikke er den samme efter en intens slutrunde.

Belastningen har været enorm, og kroppen sender sine egne signaler.

Holdkammeraterne har ikke lagt skjul på, at Gidsel fremstår mere træt end festklar.

Det har dog ikke fjernet den gode stemning, hvor drillerier og grin fortsat fylder, også når fokus flytter fra banen til de mere afslappede øjeblikke.

Det siger spillerne i et interview med viaplaysportdk.

Ro i beslutningen

At være den mest dominerende spiller i turneringen betyder ikke, at man også skal være centrum for fejringen.

Det har Mathias Gidsel været helt afklaret omkring. Når snakken falder på natteliv og dans, vælger han bevidst at træde til side.

Han har ingen ambitioner om at konkurrere med de yngste kræfter uden for banen og erkender, at hans bidrag her er begrænset.

Derfor overlader han scenen til andre og konstaterer nøgternt:

“Det er bedst for alle”.

Beslutningen bliver truffet med selvironi og ro.

Gidsel kan i stedet se tilbage på en slutrunde i absolut topklasse, en MVP titel og endnu et bevis på, at lederskab også kan udøves ved at vide, hvornår man ikke behøver at stå i front.