Nyheder24.dk
Forside Indland Det lakker mod enden for prins Joachim: Nu tager familien...

Det lakker mod enden for prins Joachim: Nu tager familien stor beslutning

Det lakker mod enden for prins Joachim: Nu tager familien stor beslutning
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Nu sker det endelig

Lige nu læser andre

Efter flere år i udlandet står det nu klart, at prinsesse Marie og resten af prinsefamilien vender hjem til Danmark.

I et fødselsdagsinterview med BILLED-BLADET i anledning af hendes 50-års dag slår prinsessen fast, at flytningen bliver en realitet i 2027.

Prins Joachims kontrakt i USA lakker så småt mod sin ende, så familien er klar til næste kapitel i danske omgivelser.

Familien har siden efteråret 2023 boet i Washington D.C., hvor prins Joachim arbejder som forsvarsindustriattaché ved den danske ambassade.

Inden da gik turen fra Paris, hvor familien slog sig ned i tre år fra 2020 til 2023. Men næste kapitel skrives altså i Danmark.

Læs også

Børnene sætter kursen mod danske skoler

Prinsesse Marie fortæller, at flytningen er planlagt, så børnene kan afslutte deres skolegang i USA.

Sønnen Henrik fylder 18 år og færdiggør gymnasiet i USA, mens datteren Athena skal begynde på et dansk gymnasium.

“Det vigtigste for mig og min familie er de år, der ligger lige foran os. Lige nu bliver vi, som I ved, halvandet år mere i USA. Så kan børnene blive færdige med deres skolegang,”

siger prinsesse Marie i interviewet og bekræfter med et klart “ja”, at familien vender hjem, når kontrakten udløber i august 2027.

Tilbage til arbejde og protektioner

Prinsesse Marie ser frem til at genoptage sit arbejde og engagement i Danmark.

Læs også

Efter mange år med pligter i udlandet glæder familien sig nu til hverdagen i hjemlandet.

Hun lægger dog ikke skjul på, at opholdet i udlandet har været lærerigt.

“Vi glæder os rigtig meget. Det har været virkelig spændende at være ude af landet og kunne støtte Danmark i udlandet.”

Ads by MGDK