Nyheder24.dk
Forside Nyheder Viktor Orban chokerer: EU og Ukraine har erklæret krig mod...

Viktor Orban chokerer: EU og Ukraine har erklæret krig mod Ungarn

Volodymyr Zelenskyj, EU
photoibo / Shutterstock.com

Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, har smidt lidt af en bombe. Han mener, at EU og Ukraine har ‘erklæret krig’ mod Ungarn.

Lige nu læser andre

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, lægger ikke fingre imellem. Han mener fuldt og fast, at EU og Ukraine har ‘erklære krig’ mod Ungarn.

Ifølge Politico drejer det sig om, at EU er i gang med at forberede et ukrainsk medlemskab. Mediet skriver på baggrund af anonyme kilder, at det potentielt kan ske allerede i 2027.

Derudover bliver der på nuværende tidspunkt drøftet en række foranstaltninger, der har til formål at omgå Ungarns veto mod Ukraines medlemskab i unionen.

Tilsyneladende skal de hele udmønte sig i en fem-punkts-plan, der skal gøre til Ukraines medlemskab i EU.

“Denne nye plan er en åben krigserklæring mod Ungarn. De ser bort fra det ungarske folks beslutning og er fast besluttede på at fjerne den ungarske regering med alle midler,” skriver Orbán på X ifølge TV 2.

Læs også

Den ungarske premierminister hævder også, at EU ønsker, at den ungarske opposition kommer til magten.

Orbán mener ifølge TV 2, at EU’s motivation for dette skulle være, at Ungarn ikke lige så ofte kommer til at nedlægge veto i EU, ikke udøver nogen form for modstand, og ligeledes ikke fremadrettet vil holde sig ude af konflikten i Ukraine.

En unavngiven talsperson fra Europa-Kommissionen oplyser til mediet Kyiv Independent, at EU anser Ukraines bestræbelser på tiltrædelse for at være en del af den igangværende fredsproces.

Den samme talsperson meddeler også, at de ikke spekulerer i mulige tiltrædelsesdatoer.

Ads by MGDK