Den kendte TV 2-vært har båret rundt på en stor hemmelighed. Hun skal nemlig være mor.
Lige nu læser andre
Christina Schmidth, der er kendt for sin rolle som vært på TV 2 Sport, kender alt til at have en travl sommer.
Når man primært beskæftiger sig med sport, så er der som regel en del at se til i løbet af sommeren, der blandt andet kommer til at byde på Tour de France, Wimbledon og VM i fodbold i år.
Såfremt Brian Riemer og co. formår at sikre sig kvalifikation til slutrunden, er det naturligvis noget, der kommer til at være et stort fokus på.
Fælles for disse begivenheder er, at det er nogle, som Christina Schmidth under normale omstændigheder ville stå for at fortælle de mange danske seere om.
Sådan kommer det dog næppe til at være til sommer, da hun i stedet vil have hænderne fulde med noget andet. I et opslag på Instagram afslører hun nemlig, at hun er gravid, og at den lille melder sin ankomst til sommer.
Læs også
“Har en ekstra lille makker med mig rundt for tiden. Han kommer ud til os til sommer,” skriver hun i sit opslag.
Teksten følger med til et billede, hvor hun viser den gravide mave frem. Ifølge SE og HØR har opslaget kastet en lang række lykønskninger, hvoraf en stor del af dem kommer fra hendes kollegaer
“Ej, kæmpe tillykke Christina Schmidth. Hvor er det stort,” lyder det blandt andet fra Stine Bjerre, der i mange år har dækket håndbold på TV 2.
Badmintonlegenden Camilla Martin, der også ernærer sig som vært på TV 2, har også meldt sig ind i koret.
“Stort tillykke, Christina Schmidth,” skriver hun.
