Chokerende spil om Utøya lå frit tilgængeligt for børn
Lige nu læser andre
Det er svært at forstå, hvordan et spil om en af Nordens mørkeste dage kunne ligge frit tilgængeligt dér, hvor millioner af børn leger online.
Alligevel var det virkeligheden på Roblox, hvor et spil med reference til massakren på Utøya blev delt blandt brugere. Det fortæller DR.
“Utøya! (norwegian back story)”
Spillet bar titlen “Utøya! (norwegian back story)” og var baseret på terrorangrebet i 2011, hvor Anders Behring Breivik dræbte 69 unge på en politisk sommerlejr.
Inden da havde han sprængt en bombe i regeringskvarteret i Oslo, hvor otte mennesker mistede livet.
Ifølge den norske avis VG blev spillet først fjernet, efter organisationen Barnevakten kontaktede platformen direkte.
Læs også
Organisationen rådgiver børn og forældre om digital sikkerhed og forsøgte først at anmelde spillet via Roblox’ eget system – uden held.
Gik under radaren
Først da Barnevakten tog direkte kontakt, blev der reageret hurtigt. Den faglige leder Kjellaug Tonheim Tønnesen siger til VG:
“Det var tydeligvis gået under radaren, og det er selvfølgelig kritisabelt for en platform med så mange millioner unge brugere.”
Ifølge organisationen foregik spillet i en skov på en ø, hvor en mand iført politiuniform skød omkring sig – en klar reference til angrebet.
Roblox oplyser til VG, at platformen har ansatte og sikkerhedssystemer, der skal forhindre regelbrud, og at brugere opfordres til at anmelde ulovligt indhold.
Læs også
Spillet var tilgængeligt for alle, men havde ifølge VG ikke stor udbredelse.
Breivik blev i 2012 idømt 21 års forvaring, den strengeste straf i Norge.