Nyheder24.dk
Forside Politik Christiansborg sværmer med valgrygter: Nu reagerer Mette Frederiksen

Christiansborg sværmer med valgrygter: Nu reagerer Mette Frederiksen

Christiansborg sværmer med valgrygter: Nu reagerer Mette Frederiksen
paparazzza / Shutterstock.com

Rygterne er taget til særligt i den seneste tids interne stridigheder

Lige nu læser andre

Ordene flyver gennem luften på Christiansborg. Det ligner mere en boksekamp end et regeringssamarbejde, og boligskatten er blevet den nye slagmark.

Lars Løkke Rasmussen har med et langt opslag åbnet for at ændre boligbeskatningen, så store gevinster ved salg kan beskattes, mens skatten på arbejde sænkes.

Samtidig understreger partiformanden igen og igen, at eksisterende friværdier ikke bliver rørt. Ét budskab bliver gentaget med tryk:

“Vi kommer ikke til at pille en tøddel ved eksisterende friværdier!”

Men ro skaber det ikke, fortæller TV2..

Læs også

Venstre advarer mod utryghed

Venstres næstformand og økonomiminister Stephanie Lose kalder udmeldingen bekymrende og advarer om, at boligejere risikerer unødig usikkerhed.

Liberal Alliance beskylder statsministeren for at tale om problemer på boligmarkedet uden at levere konkrete løsninger, mens Socialdemokratiet varsler en debat om de voksende geografiske skævheder.

For forskellen er til at få øje på: I velhavende kommuner stiger boligpriserne år efter år, mens boliger i yderområder taber værdi.

Spørgsmålet er, om systemet er retfærdigt, og hvem der tør ændre det i et valgår.

Kommentatorer taler om åben krig

Politiske kommentatorer beskriver situationen som en intern magtkamp, hvor partierne markerer sig før et folketingsvalg, der skal holdes senest 31. oktober.

Læs også

Uenighederne handler ikke kun om boligskat, men også om udviklingsbistand, skolepolitik og økonomiske prioriteringer.

Statsminister Mette Frederiksen afviser dog, at regeringen er ved at bryde sammen.

“Nej, nej, nej, nej, jeg tror, at alle skal huske det gode humør,” siger hun med et smil i forbifarten.

Ads by MGDK