Nyheder24.dk
Forside Politik Trumps ven går i flæsket på Mette Frederiksen: Kalder hende...

Trumps ven går i flæsket på Mette Frederiksen: Kalder hende “lille dame”

Trumps ven går i flæsket på Mette Frederiksen: Kalder hende “lille dame”
Alexandros Michailidis / Shutterstock.com

Det gik langt fra stille for sig

Lige nu læser andre

Diplomati foregår normalt med faste smil og velvalgte formuleringer.

Men under sikkerhedskonferencen i München i weekenden gik det langt mere dramatisk for sig, da statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen mødtes med amerikanske toppolitikere.

Ifølge Berlingske udviklede et møde på Hotel Bayerischer Hof sig til en opsigtsvækkende konfrontation.

Den republikanske senator Lindsey Graham, en nær allieret af Donald Trump, rettede en hård og ifølge tilstedeværende nedladende tone mod både den danske statsminister og den grønlandske leder.

Under mødet skal Graham have kigget direkte på Mette Frederiksen og omtalt hende som “lille dame”, mens han samtidig understregede, at Donald Trump er USA’s præsident og verdens mest magtfulde mand.

Læs også

Flere i lokalet opfattede kommentaren som både nedværdigende og sexistisk, skriver Berlingske.

Reaktion fra statsministeren

Trods den skarpe tone lod Mette Frederiksen sig ifølge avisens oplysninger ikke rive med.

Da Grahams tirade ebbede ud, svarede hun kort:

“Når du er færdig med det der, så kan mødet fortsætte.”

Også Jens-Frederik Nielsen blev ifølge Berlingskes kilde mødt med en konfronterende adfærd.

Læs også

Stemningen i rummet blev så anspændt, at den demokratiske senator Elissa Slotkin rejste sig og forlod mødet.

Deltagere beskriver ifølge avisen Grahams opførsel som helt uden for nummer.

Grønland i centrum

Mødet fandt sted i en periode med markant spænding mellem USA og Kongeriget Danmark, ikke mindst på grund af Grønlands strategiske betydning i Arktis.

Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år nogle af verdens mest magtfulde beslutningstagere.

Også USA’s udenrigsminister Marco Rubio deltog og skrev efterfølgende på X om en samtale med Norges statsminister Jonas Gahr Støre om Arktisk sikkerhed og Grønlands rolle.

Læs også

Episoden i München føjer sig dermed til en række begivenheder, der understreger, hvor følsomt og politisk sprængfarligt spørgsmålet om Grønland og Arktis er blevet.

Ads by MGDK